top of page

Search Results

Search this site

490 results found with an empty search

  • DUMPET og vi tror ikke på de nye løfter!

    Vi borgere er vi blevet knægtet igen og igen: de besluttede alene i Lejre + 400 boliger og 0 senior og boliger for enlige de vil have op til 45% bebyggelsesprocent, som andre i andre forstæder de er ligeglade med at borgerne vil have åbent og grønt omkring os de vil ikke have at seniorer og enlige kan blive i Lejre kommune de holdt på at der er pasningsgaranti indenfor kommunen de gennemtrumfer politiske projekter, på trods af borgerprotester de er imod borgerafstemninger, vil ikke kende borgernes holdninger de og forvaltningen er blevet en symbiose, samme negative holdning de ville etablere 100.000 ton biogas industrianlæg i Lejre de holder på at politikerne ved bedre de vil ikke have borgerdemokrati a la Schweitz de kan snart holde kobberbryllup, hvis ikke vi stopper dem etc. Dette manglende demokrati og respekt for borgernes meninger må stoppe nu. Denne FORANDRING til DEMOKRATISKE tilstande, kan kun lade sig gøre ved at lade de andre partier etablere et SYSTEMSKIFTE. Stem på VENSTRE, som kommunens største parti eller NYE BORGERLIGE som peger på Venstre eller LEVENDE LANDSBYER som vil være en fornyelse i Lejre kommune. Alle 3 partier går som de ENESTE politikere i hele Lejre kommune, ind for BORGERDEMOKRATI, gennem vejledende borgerafstemninger. 30. oktober 2021/Jan Adeltoft

  • Indsigelser til Kommuneplanen 2021!!

    Indsigelser til Lejre Kommuneplan 2021, indsendt 20. oktober 2021 Bebyggelsesprocent må være max. 20% Dette uanset ”tæt/lav eller åben lav”, når den udregnes på det samlede område incl. veje og grønne områder – for hele Lejre kommune. Vi har set nogle forfærdelige nye bebyggelser på over 40%, såsom Skråningen 1 og 2, hvor beboerne så og sige intet privatliv har, idet alle kan kikke ind til hinanden, hvor der ikke er plads til børnenes bedste legetøj en trampolin og hvor man kan holde lidt øje med børnene. Lejre kommunen skal ikke være kendt for at vi propper familierne sammen i potentielle fremtidige ghettoer, når børnene bliver 12-17 år og keder sig i disse overbegloede områder og finder på alt muligt andet. Til info har Degnejorden 23% bebyggelsesprocent, og her er der den dobbelte befolkningstæthed, sammenlignet med naboområderne. Således skal vi helt med på 15% bebyggelsesprocent, hvis vi vil have samme befolkningstæthed som vore traditionelle parcelhusområder. Borgmesteren har udtalt at beboerne er meget glade for at bo der. Men her må man huske på at beboerne til disse mindre boliger typisk kommer fra København og er vant til den tætte bebyggelse. Men det ønsker vi ikke i Lejre, vi vil hellere være kendt for det grønne og åbenheden omkring os. Argumenter som at ellers har borgere ikke råd til at købe holder ikke. Der er købere til alle priser og hvis man politisk vil have borgere med lavere indkomster som tilflyttere kan ejeren af grundstykket uanset det er kommunen eller en privat udstykker blot sætte prisen på grunden lavere, hvis de vil af med området. Bebyggelsesprocenten på 20% kan ikke øges Iflg. side 215 kan kommunalbestyrelsen med et kommuneplantillæg øge den fastlagte bebyggelsesprocent op til 45%. Dette musehul i lovgivningen skal fjernes. Derimod må man gerne reducere bebyggelsesprocenten. Udlagte rene erhvervsområde kan godt få 45% bebyggelsesprocent. Bygningshøjden må være max. 6,5 meter og i 1 etage for naboer til bestående boliger Indenfor bestående boligområder og nye boliger til bestående boligområder, må byggehøjden være max. 6,5 m og max. 1 etage (side 215). Dette for at sikre at bestående boligområder ikke pludselig får et højere hus som nabo. Bygningshøjden i nye bebyggelser må gerne være 8,5 m og op til 2 fulde etager Altså for nye bebyggelser der ikke støder op til nuværende bebyggelser og ikke ødelægger landskabets udseende. Rekreative arealer på 30, 35 og 40% lyder fornuftigt, men mangler sammenligning Side 216 omtaler om indførelse af disse rekreative områdeprocenter. Lyder som fornuftige tiltag, blot er vi bange for at de vil føre til omgåelse af bebyggelsesprocenten. Hvad vil denne procent f.eks. være på Skråningen 1 og 2 samt på Degnejorden? Indregnes fredede områder og de å beskyttede områder med i disse beregninger? Kan ét rekreativt område i én bebyggelse også indregnes i et andet områdes rekreativt %? Lejre By og omegn specifikt Lejre Stendyssegård 10.B7 side 538 Der ønskes max. 20% bebyggelsesprocent og max. 1 etage, idet Bøgebakken ikke skal belastes med højere bygninger end Bøgebakkens bygninger samt at udsigten til og fra Ledreborg Slot skal bevares. Lejre, Allerslev Kirke 10.O2, side 566 Hvorfor står der intet om de ekstra P-pladser som kirken har behov for? Lejre, Munkedammen 19 (Materielgården), 10. B17, side 576 Max. 20% bebyggelsesprocent, max. 6,5 m byggehøjde og max. 1 etage Dette aht. naboerne og udsigten fra/til det øvrige landskab. Fælleskaber driver udviklingen, side 42 Man må undre sig over at de tæt på 100 grundejerforeninger i Lejre kommune, ikke er medtaget under fællesskaber, men kun medtager Vores-Sted-vognen og andre foreninger, kommune selv har etableret. Grundejerforeningerne står for samtlige familier i Lejre Kommune og ikke at f.eks. Vores-Sted-Vognen kun har været i Lejre-By én eneste gang, men nævnes som et tiltag der driver udviklingen... Seniorer Søger man på alle sider forekommer ordet seniorer kun 2 steder. Således er der bygget og planlagt + 400 boliger i Lejre By området, men 0=nul boliger for seniorer, ligesom der ikke i kommuneplanen ligger planer desangående for de næste 10 år. Dvs. at de seniorer der gik og troede at de nu kunne sælge deres store nuværende boliger og købe en mindre 80-120 m2 andelsbolig centralt i deres nærområde, skal glemme alt om dette nu og de næste 12 år. Utroligt at der ikke ligger planer desangående, for 1/3 af hele befolkningen. Specifikt for Lejre By og omegn. Trafikken Der står en masse pæne ord om planer og ting der skal gøres mht. trafiksikkerheden rundt omkring i kommunen. Savner direkte planer og aktiviteter for den øgede trafik og der henvises mange steder til Trafiksikkerhedsplanen, men jeg kunne ikke finde links hverken fra Kommuneplanen eller på Lejre.dk. Det eneste jeg har fundet, er den 4 år gamle Trafiksikkerhedsplan 2017 og man må sige at meget er ændret de sidste 4 år…, så en opdatering er stærkt påkrævet. Kik specifikt på side 22-27, her er angivet hvor man i 2017 har angivet i prioriteringsrækkefølge for hvad der skal gøres hvor. Og så brugte politikerne lige pludselig over kr. 30 mio. på asfaltering af cykelstier medio 2021, dette var vigtige end Trafiksikkerhedsprojekterne side 22-27. Trafiksikkerhedsmæssigt bør der tilføjes, at der etableres 40 km PÅBUDSTAVLER indenfor alle Landsbyskilte. Trafikken burde medtages som et punkt under hver områdeplan i hele Lejre kommune. ------------------- Lidt ærgerligt at der ikke er links til de specifikke lokalplaner. Det er vigtigt at du indsender din indsigelse, da hver indsigelser kun repræsenterer 1 stemme, selvom Lejre-Allerslev Grundejerforening repræsenterer over 100 medlemmer! Indsend dine kommentarer inden mandag den 25. oktober!!!! https://lejre.viewer.dkplan.niras.dk/plan/6#/10030 og klik på øverste højre hjørne ”indsend kommentar” Kommuneplanen er bindende for de næste 12 år, men revideres hvert 4. år. Her kan du hente Kommuneplanen 2021 https://bc666b35-71aa-41dc-8bac-627374dc7fca.usrfiles.com/ugd/bc666b_d0a8eba2a70c403d85b5a5d2d46aa07d.pdf Her kan du hente Trafiksikkerhedsplanen fra 2017: https://68d577cb-50e2-495b-ba0a-b8973bcacf81.filesusr.com/ugd/bc666b_5b8ffa1c811a49d0b03288c6fe850618.pdf Kik specifikt på side 22-27, her er angivet hvor man i 2017 har angivet i prioriteringsrækkefølge for hvad der skal gøres hvor. Og så brugte kommunen lige pludselig over kr. 30 mio. på asfaltering af cykelstier medio 2021, dette var vigtige end Trafiksikkerhedsprojekterne. Her kan du hente samtlige byggematadorer ønsker for udbygning af Lejre https://bc666b35-71aa-41dc-8bac-627374dc7fca.usrfiles.com/ugd/bc666b_387a9745f7c54f8890d2924bf61f5584.pdf Her kan du læse Miljørapporten: https://bc666b35-71aa-41dc-8bac-627374dc7fca.usrfiles.com/ugd/bc666b_44c07d3ad83d493db18e85d3eea94fc9.pdf Vi har over 500 artikler og indlæg omkring Lejre for de sidste 4 år dokumenteret her: https://www.lejreby.dk/

  • Lejre kommuneplan 2021

    Den er næsten vigtigere end kommunevalget, her fastlægges for de næste 10 år hvor der må bygges og meget andet, så husk at indsende jeres indsigelser inden 8 uger!!! For Lejreby og omegn står der f.eks. INTET om seniorboliger og da der heller intet står om senior-andels-boliger i Degnejordens lokalplan, må seniorer indstille sig på at de ikke kan blive gamle i Lejre By, men må flytte til Roskilde, Hvalsø etc. - hvis ikke det bliver indføjet i kommuneplanen, det er op til dig om der skal ske ændringer i kommuneplanen! Der er i alt 1.081 sider og vi har 8 uger til at påvirke, ikke mindst det siddende politiske flertal, idet Kommuneplanen 2021, bliver vedtaget at nuværende politiske flertal som det sidste inden vi får en ny kommunalbestyrelse - meget demokratisk eller ...? Dette er udkast som først bliver besluttet af kommunalbestyrelsen den 24. august 2021. Oversigt over hvilke indsendte bygge projekter, som kommunen har medtaget i Kommuneplanen! Er det ikke mærkeligt at kommuneplanen ikke indeholder politiske visioner for byggeprojekter, som derefter sendes i udbud? Det er tilsyneladende byggematadorer som har bestemt hvordan kommuneplanen skal udformes? Her kan du hente alle de 137 sider fra byggematadorer eller klikke på billedet. De 937 sider, kan virker uoverskuelig, men ved at koncentrere sig f.eks. Lejre By og omegn, bliver det lidt mere overskueligt, brug endvidere indholdsfortegnelsen. Men jeg falder da over den måde der jongleres med byggeprocenter, som gør det uoverskueligt - det er ren matador. Du kan hente PDF filen her eller klikke på billedet og søg på nøgleord, stor hjælp. Selvom jeg har set ret meget falder det mig for brystet at der ikke med et ord står noget om seniorboliger og for den sags skyld boliger til enlige. Men det er et udkast, så mon ikke vi kan få det indføjet, nu da seniorer blev udelukket fra Degnejorden, pga de høje huslejer, fremfor andelsboliger. Bare det ikke er andet end sympatiske ord, idet jeg ikke nødvendigvis har oplevet forvaltningen og politikernes positive holdning til overholdelse af miljølovgivningen og f.eks. å-beskyttelses lovgivningen. Men læs disse 59 sider igennem og indsend dine kommentarer og ønsker inden 8 uger, dvs. inden ultimo oktober Du kan hente Miljørapporten her eller klikke på billedet. Tung, men vigtig læsning, uanset om det drejer sig om dine børn, dig selv, dine nærmeste, hvor du gerne vil se Lejre bevæge sig hen, skal vi være en erhvervskommune, en pendlerkommune, en turistmagnet, skal vi være en grøn kommunen med bebyggelsesprocent på 20%, svarende til vore gamle boligområder, eller en forstads ghetto med tætpakkede boliger hvor bebyggelseprocenten bliver 35-40% eller højere? Beslutningen er din. Deadline for indsigelser er den 25. oktober 2021 Jan Adeltoft/21. august 2021

  • Organiseret byge af angreb på Venstre fra alle de andre partier!

    Hvis nogen tror på et nyt bredt politisk flertal - glem det. Det nuværende røde flertal har tydeligvis besluttet at fortsætte deres samarbejde, dvs. de vil fortsætte med at gennemføre politiske mærkesager, såsom store centraliserede institutioner og urbanisering, ligesom de har gjort i 8 år. At tage borgerne med på råd gennem afstemninger - bliver IKKE med dette røde flertal. Al dette fremgår desværre ikke af referatet fra kommunalbestyrelsesmødet Som Grundejerforening for hele Lejre-Allerslev, uden politisk tilknytning, har vi specielt de sidste 8 år, naturligt været involveret i de udviklings projekter det politiske flertal har gennemført. Jeg behøver blot at nævne de nye bebyggelser her i Lejre i den sidste valgperiode: Degnejorden, Allerslev Gl. Skole, Muninggården, Valdemarsgård, Rynkebjerggård, Skråningen 1, Skråningen 2 for ikke at glemme det påtænkte kæmpe urbaniseringsprojekt i Højby etc. Ved alle høringer og indsigelser har forvaltning og det politiske flertal fejet vore borger indsigelser af bordet, som f.eks.: afse boliger til seniorer og enlige, gøre boliger seniorvenlige, reducere befolkningstætheden i nye områder magen til alle andre boligområder, etablere boliger i 1-plan svarende til nuværende boligområder, reducere bebyggelsesprocenten som er helt ude i skoven på specielt Skråningen, sikre trafiksikkerheden, reducere byggetempoet så der fortsat bliver pasningsmuligheder for vuggestue, børnehaver og skoler, inddrage borgerne gennem afstemninger etc. I stedet for at lade borgerne bestemme har man gennemført deres politiske mærkesager som: centraliseret urbanisering i et lyntempo fremfor at fordele udbygningen over alle vore 49 landsbyer, fjerne nuværende landsbykultur, udbygge centraliserede kæmpe institutioner fremfor mindre decentrale institutioner, etablere bofællesskaber - som de kalder "landsbyen" i landsbyen uden tanke for helhedsløsninger, prioriterer bygning af boliger højere end sikre børnepasnings pladser, ligeglade med borgernes meninger etc. Al dette har Grundejerforeningen stået model til. Da vi ikke kan trænge igennem den politiske mur og ej heller forvaltningen, har vi håbet på et politisk holdningsskifte, som lettest kan gennemføres med nye mennesker i kommunalbestyrelsen. Desuden har vi håbet at den nye kommunalbestyrelse vil lytte meget mere til borgerne, ved at gennemføre e-boks borgerafstemninger om vigtige beslutninger, såsom bl.a. lokalplaner, á la Schweitz - rigtigt BORGERDEMOKRATI. Men som beskrevet i ovennævnte Dagblad artikel, skal vi ikke forvente nogen ændring, hvis nuværende politiske flertal S, SF, Ø, RV, K, DF fortsætter efter kommunevalget den 16. november - de opførte sig nærmest som et organiseret kobbel ulve, der lugter et krigsbytte og fremfor alt sablede de 3 forslag totalt ned - hvad er det der sker. Vi syntes ellers det er 3 rigtig gode forslag fra Venstre, som ville vise nye takter overfor borgerne. Kun Venstre, Levende Landsbyer og Nye Borgerlige vil udbygge BORGERDEMOKRATIET med vejledende afstemninger om vigtige beslutninger. Det er din beslutning om alt skal fortsætte eller om borgerne skal have mere indflydelse! Jan Adeltoft, formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening/6. juli 2021

  • Generalforsamlingsreferat 1. juni 2021

    Referat af Generalforsamling. 1. juni 2021/Jan Adeltoft

  • Børnepasnings kaos i kommunen

    Man kan da bare tælle antallet af nye unge familier og gange dem med 1,5-2 børn, men det kan forvaltning og politikere ikke finde ud af..., så enkelt kan en prognose udføres! TV2 Lorry har fået mange henvendelser fra fortvivlede en forældre skal køre 17 km fra Lejre By til Kirke Hyllinge for at få passet barnet, opgav og tog orlov. En anden skulle køre 7 km til Gevninge og er tvunget til at købe en bil etc. Se hele indlægget her https://www.tv2lorry.dk/nyheder/30-05-2021/1930/1930-30-05-2021?clip=ef130985-30c5-42ec-97b7-ea29c928aa18 Selv når den nye børnehave er bygget til september, er der en lokal venteliste på 30 børn - jamen det hænger slet ikke sammen. Først nedlægger S, SF dagplejen og fyrer dagplejerne, for at få børn centraliseret i store børnehaver - pga. partipolitik. Nu vil man så prøve at få genetableret dagplejen, går jeg ud fra. Det næste bliver om 3-4 år, når alle børnene skal i skole, så er den ikke stor nok og de efterfølgende tomme børnehaver skal så fyldes op med nye børn, så må kommunen få bygget endnu flere boliger. Sådan en urbanisering er skruen uden ende. Sørgeligt, sørgeligt - her i vores ellers dejlige Lejre. HUSK VALGDEBAT på live Facebook TV fra Felix kl 20.00, gå på https://www.facebook.com/groups/600816666741343 Jan Adeltoft/31. maj 2021

  • Første Valgdebat 1. juni i Felix

    Lejre-Allerslev Grundejerforening har fået nedenstående politikere til at deltage, til et meget spændende valgdebat møde, der også transmitteres Live på Facebook TV. Tidsplanen: Tirsdag den 1. juni i Felix Den ordinære generalforsamling for medlemmerne kl. 19.00 - kl. 19.45 Derefter starter Valgdebatten Valgdebat, parti præsentation 3 minutter per parti kl. 20.00 - 20.30 Spørgsmål fra salen, Facebook og debat kl. 20.30 - max. kl. 22.00 Mødeleder og dirigent bliver den neutrale og upartiske journalist Kaare R Skov. Pga. Corona krav, må der på alle tidspunkter max. være 50 personer i lokalet. Derfor skal man til Felix reservere plads hos anders.sejeroe@gmail.com. Vi sender Valgdebatten på Facebook Live TV fra kl. 20.00 på dette link, hvor I også kan skrive spørgsmål: https://www.facebook.com/groups/LejreAllerslev Husk mundbind og gyldigt Coronapas. Stil meget gerne masser af spørgsmål til politikerne fra salen eller på Facebook. Jan Adeltoft, formand/11. maj 2021 Lejre-Allerslev Grundejerforening jan@adeltoft.dk Degnestavnen 6 4320 Lejre +45 27116868 www.lejreby.dk

  • Degnejorden yderligere + 15 boliger fra 95 til 110 boliger!!

    Vedtages onsdag den 5. maj på økonomiudvalgsmødet!! Dette photoshoppet skønmaleri bliver i virkeligheden meget mere tætpakket, bare vent og se. Hertil kommer så yderligere +15 boliger, så det bliver over +100% tættere bebygget end nabo områderne. Dette vedtages på onsdag den 5. maj 2021 på økonomiudvalgsmødet!!!!!! ------------------- Skal Degnejorden øges til 110 boliger? Skal vi le eller græde - er det pest eller kolera? Økonomiudvalget vil godkende at Degnejorden bliver øget fra 95 til 110 boliger, gennem en dispensation af lokalplanen. Der skal kun gennemføres en naboorientering, så er den godkendt - så enkelt ændres en lokalplan! I udbudsmaterialet og lokalplanens § 1.1 står der at ”boligerne på Degnejorden skal bidrage til et varieret boligtilbud” Selvom der intet specifikt står i Lokalplanen om seniorer og enlige, har S, SF hele tiden sagt at boligudbuddet på Degnejorden også vil give seniorer og enlige i lokalområdet mulighed for at få en bolig. Således har vi alle spændt ventet på at se byggeplanerne fra byggematadoren Core Property. Med deres forvaltning af ejendomsværdier for kr. 30 mia. fordelt på 15.700 boliger, må de have god erfaring og forventes at have deres sti ren, selvom det naturligvis er en forretning. Stor er vor skuffelse, når Core Property angiver, at alle boliger er lejeboliger og huslejen bliver kr. 10.000/måned for 80 m2. Oveni kommer de nu med et forslag om, at hvis de får lov til at øge antallet af boliger fra 95 og op til 110 boliger, vil de godt tilgodese disse boliger på 65-75 m2 til seniorer og enlige, som altså får en husleje på kr. 8 – 9.000/måned - hvilke enlige og seniorer har råd til dette? For os er det lidt for ”dygtigt”, idet Core Property jo allerede har godkendt, at de også skal bygge boliger til seniorer og enlige, men dygtigt aldrig fortalt, hvor mange de vil bygge? Core Property vil reducere generelle boligstørrelser, så der bliver plads til +15 boliger, indenfor nuværende byggeprocent. Det vil dog indebære op til + 22 stk. P-pladser på området. Desuden går rygtet at det borgerdrevne projekt med 35 købe seniorboliger er reduceret til kun 15 boliger – hvad sker der her 5 minutter over 12? Vi har kæmpet imod at Degnejorden skal bebygges med +100% større befolkningstæthed end naboområderne og nu altså endnu + 15 boliger. Det ligner en rigtig salami metode, så S og SF til sidst får det som de hele tiden har sagt. Degnejorden var i starten planlagt til 46 boliger, hvilket er hvordan naboområderne er bebygget. Med ryggen mod muren accepterer Lejre-Allerslev Grundejerforening forslaget, men som Core Property siger, noget for noget, derfor accept baseret på følgende: 1. En reduceret husleje, gennem at 50% af alle boliger bliver andelsboliger 2. Lokale får ekstraordinært forrang adgang til andelsboligerne 3. Minimum 75 m2 boliger Vi håber at ikke mindst S, SF og Core Property forstår og finder vore lokale ønsker fornuftige. Se forhåndsreferat til økonomiudvalget 5. maj her Se tilbuddet pr. 23. april fra Core Property her Jan Adeltoft formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening/1. maj 2021

  • BORGERDEMOKRATI ?

    Skal vi have lokale borgerafstemninger, inden en lokalplan kan vedtages, a la Schweitz? Facebook Live TV MANDAG den 26. april kl. 19.30, følg dialogen og stil spørgsmål! Klik her kl 19.30 https://www.facebook.com/tina.mandrup Jeg er positiv overrasket over at Venstre, tager hul på dette alt overskyggende spørgsmål i valgkampen, manglende BORGERDEMOKRATI - tak for et godt initiativ. Ingen af de 25 medlemmer af kommunalbestyrelsen vil pt. have indført borgerafstemninger, inden en lokalplan kan vedtages. De går alle ind for at borgerne ikke skal blande sig gennem en afstemning om lokalplaner, men stole på politikernes dømmekraft de næste 4 år, hvorefter vi så kan stemme dem ud, hvis vi er utilfredse - DET ER NU !!! Vi har i Lejre-Allerslev Grundejerforening gennem snart mange år oplevet, hvor lidt indflydelse vi og borgerne har på lokalplaner og hvordan forvaltningen ser borgerne som modstandere, fremfor at vi kunne samarbejde for løsninger i lokalområdet. Personligt kæmper jeg nu for at få ændret denne politiker- og forvaltnings holdning, således at borgerne efter kommunalvalget 16. november, vil blive draget meget mere ind i de kommunale beslutninger. Jeg ser som første step, at en Lokalplan ikke kan blive vedtaget af politikerne, før borgerne i det område hvor lokalplanen indføres, har stemt om planen. Lovgivningsmæssigt kan afstemningen ikke blive bestemmende, men vejledende. Jeg gad nok se den kommunalbestyrelse, som ville vedtage en lokalplan, hvor der dokumenteret var stor modstand hos borgerne. Så for at ramme borgernes ønsker maximalt, vil forvaltning og politikere naturligt drage borgerne meget mere ind i forarbejdet. Dernæst undgår vi den endeløse dialog om at politikerne stemmer som det tavse flertal og at de 100-200 der møder op til høringer, bliver betragtet som mindretal af politikerne. Jeg bøjer mig til enhver tid for demokratiet, men demokratiet kræver en opdatering. I dag har vi kun demokrati 1 gang hvert 4. år, hvor vi kan stemme på ét parti (alle medlemmer indenfor ét parti stemmer ens) og så håbe på, at de næste 4 års udfordringer (lokalplaner), som ingen kan forudse på valgnatten, svarer til borgernes ønsker. Det har med al tydelighed vist sig at den holder ikke. Politikerne går mere op i partidisciplin og politiske holdninger end borgerne - derfor skal vi have nye boller på suppen. Giv din mening til kende på mandag, pt. er der desværre ikke mange der vil ind i dialogen om vor mangel på demokrati. Håber vi ses. Jan Adeltoft/25. april 2021

  • En borger der ikke kan forstå den politiske tavshed i Lejre kommune?

    Ser man på de mange indlæg omkring politikernes totale tavshed og alle de indlæg i medierne for ikke at tale om de mange hundrede kommentarer på Facebook, har vi et demokratisk problem i Lejre. Man aner en opgivenhed, i dette tilfælde vedr. de ulovligheder der har været på Allerslev Gl. Skole, både fra forvaltningen og politikerne. Der er sådanne sager som skaber politikerlede og manglende tillid til Lejre kommunes forvaltning, i dette tilfælde Teknik og Miljø. Jeg kunne ikke selv have skrevet det bedre, det er eksakt den samme følelse jeg har af den sammenspisthed og lukkethed som hersker i Lejre kommune. Jeg er ikke alene om denne frustration, se blot på de overgreb der de sidste 4 år har været tilsvarende i Hvalsø, Kirke Hyllinge, Gevninge, Osted, Abbetved..., jeg kan blive ved (kik dig omkring på denne website for dokumentation). Personligt orker jeg næsten ikke længere de mange høringsmøder, hvor al dialog preller af, med henvisning til at politikerne repræsenterer det tavse flertal og desværre også ser totalt stort på ulovligheder i forvaltningen. Ændring af lokalplaner sker ganske jævnligt, enkelt med en dispensation - så er den klaret! Jan Adeltoft/25. marts 2021

  • Lejre kommune har stoppet for at lokalplan dispensationer kan ankes!!!!

    DE GJORDE EN BY FORTRÆD, 3. kapitel Af Palle Kjærgaard Afsnittet fra Facebook er så godt og rammende - at det bør ses her. --------------- Som nævnt tidligere har Gammel Allerslev Grundejerforening anket kommunens beslutning om at give dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til benyttelse af engen til byggeplads med containere, beboelsesvogne i to etager, privatparkering, arbejdsmaskiner, byggeaffald, kæmpe industrielt, et væld af jordbunker og de tilhørende gener af støj, projektørlys og kørsel og spærring af Gammel Byvej ved aflæsning. Ud over denne tilladelse til at ødelægge et af byens sidste centrale åndehuller har kommunen stiltiende accepteret, at der er sket terrænregulering med jord fra byggeriet på ca. 50 cm på engen, hvilket er i strid med Naturbeskyttelsesloven og med Lokalplanen for området. Og alt dette samtidig med, at der er en nærmest tom P-plads lige oven for byggepladsen, som nemt havde kunnet huse containere og beboelsesvogne.Men som nævnt havde grundejerforeningen anket alt dette til Miljø- og Fødevareankenævnet primo januar og dermed overholdt tidsfristen på 1 måned. Hvad sker der så? Ankenævnet sender klagen til udtalelse hos kommunen, som i stedet for at argumentere for sin beslutning sætter sine jurister på sagen, som så finder en juridisk paragraf, der sætter spørgsmål ved Grundejerforeningens ret til at anke med henvisning til grundejerforeningens vedtægter! Dette er ankenævnet så to måneder om at behandle, og i mellemtiden er ankefristen for længst udløbet. Ankenævnet har så netop besluttet, at grundejerforeningen ikke er ankeberettiget, da der ikke eksplicit i vedtægterne er nævnt noget om at værne om naturens interesser... Hvad er det for en kommune, der i stedet for at varetage naturen, miljøet og borgernes interesser pudser skattebetalte jurister på borgerne for at beskytte erhvervslivets økonomiske interesser? I stedet for i det mindste at lade et uvildigt ankenævn afprøve en af kommunen truffet beslutning? Det er simpelt hen for kujonagtigt og uværdigt for en kommune, der kalder sig for “Vores sted”. Jeg håber I er stolte af sagen Ivan Mott og Carsten Rasmussen. Vi vil minde jer om den i den snarlige valgkamp. --------------- Jan Adeltoft/8. februar 2021

  • Grundejerforeninger kastreret i Lejre !!! Ulovlighederne fortsætter

    Forvaltning anbefaler Lejre-Allerslev Grundejerforening at anke dispensation, men sender så IKKE svar på Grundejerforeningen indsigelse til Miljø-ankenævnet, men skriver i stedet til Ankenævnet at Grundejerforeningen ikke er klageberettiget. Derefter afviser Ankenævnet at undersøge sagen og den kan ikke ankes. Sådan får ulovligheder lov til at køre videre i Lejre kommune!!!!!!!! Venlige naboer har givet mig nedenstående fotodokumentation på, hvordan det å-beskyttede eng område langs Lavringe å, har fået nedgravet potentielt miljøfarligt bygnings affald gennem en ca. 1/2 meter øgning af jordhøjden. Det er forståeligt at store byggerier altid indebærer en masse overskudsjord, men at jorden incl. opgravet parkeringsplads og bygningsaffald skal lægges på en å-beskyttet område, strider imod både lokalplaner og lovgivningen på å-beskyttede områder. Den kunne være fjernet med det samme, men det er jo billigere at hæve engarealet, idet kommunen aldrig efterfølgende undersøger om det er genetableret. Så skidt være med om eventuel nedsivning har ødelagt jorden. Bemærk at borgmester Carsten Rasmussen (S) har kontor i hjørnet af Rådhuset og dagligt kikker på alle disse bunker, uden at gøre noget ved at få disse forurenede bunker fjernet! Hvis jeg var entreprenør, ville jeg da så også være ligeglad med lovgivning.... Der blev taget et billede af den sidste op til 4 meter høje bunke jord (øverste til højre). Der var 3 af disse endnu højere bunker, og der er i dag nivelleret ud på engen. Da asfalten blev fjernet fra skolen parkerings plads, blev den oplagret på den å-beskyttede eng, inden den blev kørt væk. Derimod blev underlaget fra P-pladsen jævnet ud på engen. Vi har flere par fiskehejre, her er en fanget på jagt efter frøer, nu håber vi ikke at undergrunden er ødelagt af nedsivning, så frøer og fiskehejrerne forsvinder. Bygningsarbejderne må iflg. lovgivningen ikke parkere på den å-beskyttede eng. Men da kommunen ikke fører opsyn og når vi oplyser om dette, gør de ikke andet end at skrive til entreprenøren, uden at angive bøder eller andet. Derfor er entreprenøren ligeglad og alle parkere blot her på engen. Det skal siges at der er masser af plads på parkeringspladen foran skolen, men så skal de gå lidt længere.... Grundejerforeningens indsigelse koncentrerede sig om at de ulovligt deponerede 2.500 M3 muld, ler, grus, sten og forurenet affaldsjord skal fjernes, inden en eventuel nedsivning forurener det å-beskyttede område. Hvis du vil læse Grundejerforenings samlede indsigelse, klik på dette link. Da vi pressede Lejre kommunen, mht. den i et år ulovlige etablerede arbejdsplads og jorddeponering, bad kommunen ved mødet blot entreprenør JAKON om næste dag at aflevere en ansøgning, hvorefter de ved samme møde, blev lovet dispensation dagen efter. Se den fulde ordlyd af Lejre kommunes dispensation til JAKON. Sådan håndhæver Lejre kommunes forvaltning og politikere overgreb og ulovligheder!!! Her gik vi og ventede på en afgørelse fra Miljø Ankenævnet. Men ak Lejre kommune kender paragraferne ud og ind, så i stedet for at svare på hvorfor de har godkendt at der er planeret 2.500 m3 forurenet jord ud på den å-beskyttede eng - anfører de at Lejre-Allerslev Grundejerforening ikke kan klage, da der ikke specifikt i vore vedtægter står at vi arbejder for naturen, men kun at vi arbejder for at sikre området den bedste trivsel. På grund af dette paragrafrytteri, bliver vi efter 2 måneder afvist som klageberettiget og sagen bliver lukket uden afklaring på den ulovlige jorddeponering. Utroligt at politikere og forvaltning i Lejre har denne holdning til lovgivning og ulovligheder. Se hele Lejre kommunes brev for at få stoppet Lejre-Allerslev Grundejerforening som klageberettiget. Vi har ikke råd til jurister, så det var forfra og nu skulle vi underbygge, hvorfor vi rent faktisk er en grundejerforening som netop går op i at naturen omkring os, er en væsentlig del af vor DNA om at sikre den bedste trivsel for Lejre-Allerslev områdets beboere, som der står skrevet i vore vedtægter. Netop vi har gennem årene haft megen kommunikation med politikere som forvaltning og kommunen sendt da også indsigelsen til os, med henvisning til at vi jo kunne klage. Men altså godt viste at det kunne vi ikke - så er det jeg træt af det politiske styre vi har i Lejre. Jeg har gennem hele forløbet et hav af e-mails med kommunen, men mit møde med Henrik Bech Hjortbøl (ansvarlig for forløbet af Gl. Allerslev Skole sagen i Teknik og Miljø) bekræftede mig i at alting i virkeligheden er planlagt på forhånd fra forvaltningen og at møder og anden kommunikation kun er overflade - borger ideer og indsigelser er uden for indflydelse. Efterfølgende havde vi møde med med Peter Østerbye (Centerchef for Teknik og Miljø), her mødte jeg min overmand, han er ekspert i paragraffer og total glat omkring på alle spørgsmål og for mig at se, er hans fornemmeste opgave at bliver fri for borgernes indblanding, gennem udnyttelse af alle former for opsplitning af ansvarsområder samt bruge paragrafer, som boldværk. En ting er hvad Lejre-Allerslev Grundejerforening har haft af indsigelser, men en af de mest belastede naboer (Palle Kjærgaard), til byggepladsen mht. 4 meter høje jordbunker, dumper-kørsel, kæmpe lastbiler, lys, støj etc., har gjort et kæmpe arbejde for til Teknik og Miljø løbende at påpege alle de overgreb, entreprenøren, (Kenneth Jensen JAKON), uden samvittighed har gennemført med Lejre Kommunes billigelse. For der følger aldrig sanktioner med, når kommunen pænt skriver til JAKON om problemerne - han fortsætter bare, der er penge i det! Sagen dokumenterer at samtlige grundejerforeninger i Lejre ikke kan anke kommunens indsigelser sendt til Miljø ankenævnet. Dvs. Lejre kommunen kan til enhver tid blot ændre lokalplaner, uden at vi kan gøre indsigelser - sådan fungerer demokratiet i Lejre. Vi kan jo se og læse, at tilsvarende ulovlige overgreb forekommer alle steder i Lejre kommune og her i området ligger nu på 2. år kæmpe jordbunker fra Skråningen 1 bebyggelsen, nedenfor ved Lavringe Å - og kommunen kender godt til dem, men har intet gjort. Dette må og skal ændres ved det kommende kommunalvalg, så vi kan få indført borgerdemokrati og få ændret både forvaltning og politikere til at forstå at de er til for borgernes skyld. Da ingen af nuværende politiske partier vil indføre borgerafstemninger om vigtige beslutninger, a la Schweiz, vil jeg håbe at der kommer nogle andre partier eller lokallister som har dette som det første punkt på deres valgprogram, samt at hele ledelse skal på et kommunikationskursus hvor de lærer at de er til for borgerne. Jan Adeltoft/7. marts 2021

bottom of page