Search Results

Hermed referat fra foreningens generalforsamling 27. april. Formand Jan Adeltoft gennemgik årets gang og de mange debatindlæg. Samarbejdet med Lejre Historisk Forening blev præsenteret ved David Grønbæk om byvandringer med blik for fortid og fremtid. Jan valgte ikke at stille op, til gengæld fik bestyrelsen nyt medlem Troels Land. Den nye bestyrelse har 21. maj konstitueret sig, og Anders Sejerøe er blevet valgt som formand. Bestyrelsen takker Jan Adeltoft for den store indsats igennem mange år!

Et check på to uafhængige AI løsningen, gav følgende ret enslydende konklusioner at Landbruget står for 70-90% af Grundvandsforureningen og 70% af kvælstofudledningen til vore døde fjorde. Begge AI løsninger var lang tid om at checke internettet for alt hvad der ligger af undersøgelser og statistikker i Danmark om Landbrugets samlede forurening alt incl. Når du har læst dette igennem, er jeg sikker på, at du ligeledes undrer dig over at vore lokalpolitikere igennem snart mange år - ikke har sat handlingsplaner igang for at sikre vort grundvand og døde fjorde. Hverken i Klimaplanen, Miljørapporten eller Kommuneplanen indeholder noget om vor miljøkatastrofe. Dette var svaret fra ChatGPT: Landbruget bidrager langt overvejende til de største forureningsstoffer i dansk grundvand. F.eks. angiver Geus og Miljøstyrelsen, at nitratudvaskningen i praksis primært afhænger af landbrugsdriften , og at pesticider stort set kun anvendes i landbrug/gartnerier . I Miljøstyrelsens nyeste overvågningsdata fra 2022 blev pesticider fundet i 82,9 % af alle prøvesteder i grundvand (den højeste andel hidtil) . Da disse stoffer hovedsageligt stammer fra landbrugets sprøjtning, indikerer det, at næsten al pesticidforurening i grundvand er landbrugsrelateret. Ligeledes anslår Miljøstyrelsen, at landbruget står for ca. 70 % af kvælstoftilførslen til kystvande , hvilket afspejler, at det samme gælder nitratbelastningen. Samlet vurderes derfor, at landbruget tegner sig for størstedelen af grundvandsforureningen – typisk er estimater i størrelsesordenen 70–90 % – selv om der er usikkerhed på præcist tal og bidrag fra f.eks. spredt bebyggelse og andre kilder. Detaljeret Data Nitrat (fra gødning): Dansk grundvand indeholder generelt lave nitratkoncentrationer, men de højeste værdier findes under intensivt dyrkede arealer. Overvågningen viser, at nitratindholdet i iltholdigt grundvand har været faldende (ofte under grænseværdien 50 mg/l), men at udvaskningen i høj grad afhænger af markernes gødningspraksis . Miljøstyrelsen bemærker, at landbruget bidrager med størstedelen af kvælstofbelastningen (ca. 70 % af tilførslen til kystvande) , hvilket også svarer til andelen af nitrat, der stammer fra landbruget. (Der kan være mindre nitratbidrag fra spredt bebyggelse/spildevandsudslip, men det er langt under landbrugets bidrag.) Pesticider: Miljøstyrelsen påpeger, at “størstedelen af pesticider anvendes i Danmark i landbrug og gartnerier” . I praksis betyder det, at næsten alle pesticidfund i grundvand stammer herfra. Overvågningsdata viser, at pesticidstoffer blev påvist i hele 82,9 % af grundvandsprøverne i 2022 (en stigning som også skyldes intensiveret analyse), og i 2021 var pesticider fundet i 50 % af drikkevandsboringerne . De fleste registreringer og overskridelser vedrører dog stoffer, der allerede er forbudt eller stærkt reguleret. Overordnet indikerer de høje fundprocenter i grundvandet, at landbrugets pesticidforbrug er årsag til langt den største del af pesticidforureningen. Dyrehold (ammoniak og bakterier): Landbrugets husdyrgødning giver anledning til ammoniakfordampning, som via luftnedfald indirekte bidrager til kvælstofbelastning på jorden. Den vigtigste effekt i grundvand er dog, at ammoniak omdannes til nitrat ved nedbrydning. Desuden kan bakterier (f.eks. coli-bakterier) fra uhensigtsmæssig gylleudbringning trænge ned i overflade- og grundvand, men sådanne fund er relativt sjældne og knyttet til konkrete uheld. Officielle overvågningsprogrammer rapporterer normalt ikke tal for bakteriefund i grundvandet på landsplan, men eventuelle koliformefund i drikkevand spores typisk til jordbrug eller dårlige boringer. Andre påvirkninger: Ud over de nævnte er der også fokus på andre miljøfremmede stoffer som PFAS i grundvand, men disse stammer ikke fra landbruget og er derfor ikke relevante for andelsberegningen her. Nuancer/Usikkerheder: De nævnte procentsatser bygger på sammenfatninger af flere studier og overvågningsrapporter. Det præcise tal for „landbrugets andel“ afhænger af, hvordan man opgør forurening (nitrater vs. pesticider vs. andre stoffer) og hvilke kilder (diffuse vs. punkt). Eksempelvis medfører intensiv landbrugsdrift sammen med sandet moræneler i Nordjylland meget høje nitratniveauer , mens Vest- og Østjylland har bedre beskyttede magasiner. Ny overvågning (f.eks. NOVANA) udvider desuden analyseprogrammerne, så flere stoffer inkluderes – dette kan påvirke andelen lidt i statistikkerne. Alt i alt viser data, at landbruget er langt den dominerende kilde til grundvandsforurening i Danmark. Kilder Miljøstyrelsen (2023/24): Nye tal for naturens og miljøets tilstand – Nitrat, pesticider og luft (Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen) . Miljøstyrelsen: Miljøets fodspor – Pesticider (u.å.) . Danmarks Statistik (2006): Indikatorer for vandmiljøet 2006 . Miljøstyrelsen (2023): Nye tal for naturens og miljøets tilstand 2021 – Grundvand og drikkevand . Dette var svaret fra Deep Seek I Danmark er landbruget en af de primære kilder til grundvandsforurening, især gennem nitrat, pesticider og kvælstofudvaskning. Baseret på de tilgængelige data, kan følgende estimater gives for landbrugets andel af grundvandsforureningen: ### 1. Pesticider - Målinger viser, at pesticider er fundet i 79 % af alle prøver fra det øvre grundvand (0-20 meter dybde), og 40 % af dette grundvand overstiger grænseværdierne for pesticidforurening   - Landbruget står for 98-99 % af det samlede pesticidforbrug i Danmark, hvilket gør det til den dominerende kilde til pesticidforurening i grundvandet . ### 2. Nitrat - 48 % af det oxiske (iltindholdende) grundvand har nitratkoncentrationer over grænseværdien på 50 mg/l, primært på grund af landbrugets kvælstofgødning . - Kvælstofudvaskning fra landbrugsjord er den største enkeltkilde til nitratforurening i grundvand og hav . ### 3. Kvælstofoverskud og dyrehold - I områder med intensivt dyrehold (f.eks. Vestjylland) er nitratkoncentrationer og kvælstofoverskud markant højere end i regioner med mindre husdyrproduktion . - Selvom kvælstofudvaskningen er faldet med 30-55 % siden 1980, er landbruget stadig den primære kilde til nitrat i grundvandet . ### 4. Samlet estimat - Landbrugets samlede andel af grundvandsforureningen kan estimeres til 50-70 %, afhængigt af region og type forurening. Dette inkluderer: - Pesticider: ~90-95 % af den samlede pesticidforurening . - Nitrat: ~70-80 % af nitratforureningen . - Fosfor og ammoniak: Betydelige bidrag, især i områder med intensiv gødskning . ### Noter - Regional variation: Forureningen er højere i Vestjylland og Nordjylland, hvor dyreholdet er koncentreret . - Tidsforsinkelse: Nitrat og pesticider kan tage årtier at nå grundvandet, så nuværende forurening kan skyldes historisk brug . Kilder som GEUS og Miljøstyrelsen understreger, at landbrugets rolle er afgørende for at opnå rent drikkevand i fremtiden . ------------------------------ Vi møder desværre en hel del som ikke tror på, at det er så galt med grundvandet og at Landbruget ikke er årsagen - men dette er hermed afvist. Jan Adeltoft/28. april 2025

Men der står intet om forureningen af vort grundvand og vandløb! Her kan du hente den 40 sider detaljerede udkast til Miljøplanen. Her nedenfor ser du vores indsigelser til Klimaplanen: Klimaplanen skal levere svar på klima, biodiversitet og sundhed - iflg. Tina Mandrups forord - men alligevel indeholder den intet om sundhed, dvs. intet om forurening af vort drikkevand og intet om vores forurenings døde vandløb og fjorde. Der ligger uden tvivl et stort stykke arbejde i disse 40 siders Klimaplan beskrivelse af, hvorledes Lejre kommune kan reducere vor CO2 udledning, al respekt for det. Men husk at Danmark kun udleder 0,1% af verdens udledning af CO2, så globalt set batter planen så og sige intet og lokalt set står der altså intet om den miljøkastrofe primært landbruget udleder. Derfor forekommer denne store kommunale indsats, yderst modstridende, sammenlignet med Lejre kommunes meget lille indsats for af fjerne det sundhedsskadelige Roundup og andre pesticider, som forurener vores grundvand - for tid og evighed. Ligeledes har Lejre kommune intet målbart gjort for at reducere landbrugets udledning af kvælstof og fosfor (gylle) til vore åer, vandløb og fjorden, med den døde fjord og fiskedød til følge. Som borger, der interesserer os for at få reduceret ikke mindst det forfærdelige forurenende landbrugsmiljø, finder vi, at lokalpolitikernes store indsats og snak om Lejre Kommunes klimaplan, som altså kun andrager 0,1% af verdens CO2 - intet vil hjælpe på den store miljø forurening katastrofe, vi står midt i ! Skal vi kikke på CO2, ses at ud af kommunens samlede CO2 udledning, andrager naturgas og olie 69% som kommer fra rumopvarmning. Men hvorfor gør kommunen ikke noget for så at vedtage et præcist årstals stop for brugen af naturgas? Hvorfor har kommunen været så langsom i beslutningsprocessen for at Lejre Fjernvarme kan blive etableret og dermed stoppe bruges af det fossile brændstof i Lejre By? Mht. vindmøller, ville de aldrig være aktuelle, hvis ikke der var så mange offentlige støttekroner involveret. Gearkasser og alle mekaniske dele har en begrænset levetid, ligesom glasfiber vinger ikke er miljøvenlige og må graves ned for tid og evighed. Desuden er vindmøller støjende. Anbefalingen om at skifte ud til el-biler er ikke særligt bæredygtigt, man skal i højere grad anbefale at bilisterne bruger benzinbilerne til de ikke kan mere (ca. 15 år), fremfor at købe en ny el-bil som udleder CO2 svarende til ca. 5 års benzinforbrug, før der kommer CO2 besparelse. Solceller er en god økonomisk energigiver, men ikke pæne at kikke på. Så placering bør kun være på områder, hvor ingen bliver generet. Da vi finder at Klimaplanen er skudt over målet, sammenlignet med den miljøkatastrofe vi har i Lejre kommune og som vi finder burde prioriteres langt over CO2, hvor vor Danmarks andel kun er 0,1% på verdensplan - er vi ikke gået dybere ned i Klimaplanen. Jan Adeltoft/Lejre-Allerslev Grundejerforening/27. april 2025

Annonce i Lejre Lokalavis indrykket 26. marts 2025 Regnskab til godkendelse 1. marts 2025 Bestyrelsesmøde referat 4. marts 2025 Referat fra møde i Lejre Allerslev Grundejerforening 04-03-2025  LAG Generalforsamling 29. april kl. 19 i Seniorhuset På valg er Jan, Ingolf, Marie, Anders. Jan varsler at han ønsker at stoppe som formand til efteråret.  Kontingent 100 kr.  Regnskab er revideret. Årets resultat - 103.170 kr. (hvoraf 100.000 er til Lejre Fjernvarme). Egenkapital er 23.521 kr. Forslag fra David - Huse med sjæl A) Arrangere rundvandring i Gl. Allerslev med Søren Vadstrup 2025 i samarbejde med Lejre Historisk Forening Søren Vadstrup har henvist til netværk for bindingsværk, Søren Hossi Starte kl. 11 med foredrag, ret teknisk orienteret men også bredere, så en let frokost, og så til sidst en rundvandring. Det skal være en hverdag.  (Tænk gerne også i flere arrangementer, som taler om Lejre Bys forskellige kvarterer, Stationsbyen, Parcelhuskvarteret, den nye bydel, bofællesskaberne). > Foreningen er interesseret i at støtte arrangementet, arrangementet skal have en bred interesse som også omfatter Landsbymiljøet.  > Deltagerkreds: Beboere i landsbyen, ejere af bindingsværkshuse, almen interesse, Byplanlægger, politiker inviteres også med) > Budget 6.000 kr. (honorar på 2.000 kr.), bespisning (dækkes af deltagerne).  B) Arrangement i samarbejde med Netværk for Bindingsværke - deres årlige arrangement (i samarbejde med netværk for Stråtag) "Mestrene kommer". Muligt at tiltrække det til Lejre Kommune. Håndværkere , planlæggere i kommunen, alle landsbyer, bindingsværkejere og andre interesserede  C) Netværksdannelse i Lejre Kommune for bindingsværk og stråtag og huse med sjæl. Oplagt at samarbejde med netværket Lejre Landsbyer - www.lejrelandsbyer.dk    --> David går videre med det.

Vi prøver at skabe debat om emner der angår os alle, uanset det er om vort grundvand, gylle, seniorboliger, kommuneplanen, trafikken, fjernvarme, Bygaden, historiske bygninger, etc. Jan Adeltoft/10. marts 2025

Vi har indsendt nedenstående 15 høringssvar til Lejre Kommune, herunder vedr.: Lejre Friskole,, Seniorboliger, Lejre Rådhus ombygning, Trafikken i Bygaden, Trafikken, Organisk boligudbygning, Borgerdemokrati, Cykelstier, Gammel Byvej, Allerslev Kirke, Grundvand, vandmiljø forurening, Manglende Lokalplan opfølgning, Københavns Vandforsyning, Det historiske Kulturmiljø etc.   Lejre By Friskole ønsker Det frie skolevalg er en ret alle forældre har, men når man bor på landet, hvor der er større afstande til skolerne, vil et skoleskift typisk være forbundet med en hel del besvær. Ønsket om skoleskift kan skyldes overfyldte skoler, for høje klassekvotienter, pædagogiske principper, en grønnere profil etc. Lejre kommune har i en stor årrække ikke været lydhøre overfor forældreønske om en friskole i Lejre By området, uanset politisk tilhørsforhold. I 2017 blev der afleveret 675 underskrifter for bibeholdelse af den gamle Allerslev Skole til Friskole, men nej – ingen friskole, skolen blev omdannet til boliger. Derfor bør dette mangeårige borgerønske fra mange borgere, om en friskole medtages i kommuneplanen, uanset placering Tilbage i 1991 ville IBM gerne bygge et uddannelsescenter på Blæsenborgvej’s grønne område, hvilket blev forpurret, pga. lokale protester. Nu har den private Lejre Friskole ligeledes fået forpurret et yderst veldokumenteret grønt friskole projekt, Plant et Frø, på selvsamme område. Desværre ligner aflysningen politiske modsætninger. Da kommuneplanen bør være upolitisk, må den da indeholde ønsker fra borgerne for de næste 10 år, uanset hvilke politikere der måtte have flertal. Ved at godkende en friskole, vil antallet af elever på Allerslev Skole kunne reduceres til under 500 elever og denne reduktion kan så afspejles i tilsvarende reduktion af klassekvotienten og ikke bruges til besparelser.    Jan Adeltoft/29. januar 2025 Seniorboliger, Lejre By ønsker Lejre kommune har i en stor årrække ikke været lydhøre overfor pensionisternes ønske om mindre seniorvenlige boliger i Lejre By området. Dette uanset politisk tilhørsforhold. Der har været flere muligheder, her kan nævnes udstykningerne Rynkebjerggård, Degnejorden, Den gamle Allerslev Skole, Valdemarsgård, Skråningen og Muninggården, men ingen af disse udstykninger fik pålagt at en given %-del skulle være til lokale seniorer.  De lokale pensionister har næsten alle en større ejerbolig, hvor gangbesvær indebærer at 1. salen ofte ikke anvendes, mistet ægterfælle og haven er for stor. Derfor ønskes en mindre bolig på 70-100 m2 med en mindre have og som enten almenbolig eller andelsbolig Derfor bør dette mangeårige borgerønske medtages i kommuneplanen for Lejre By området. Det kan indlægges som betingelse i Muninggården 2, Lejre Rådhus eller andre udstykninger der ligger tæt på indkøb og tog. Det har været fremme at det bør være muligt at ombygge store boliger til senior-venlige almene- eller andelsbofællesskaber. Skulle dette blive aktuelt, må kommuneplanen ikke være stopklods. Jan Adeltoft/29. januar 2025   Organisk boligudbygning i Lejre By området Enhver boligudbygning til unge familier, skal være organisk afstemt med at tilhørende institutioner har kapacitet til at kunne følge med. Men derudover bør klassekvotient ikke overstige 22 elever samt institutioner ikke blive mammut store, gælder for både vuggestuer, børnehave og skoler. Beklageligvis er Allerslev Skole et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, idet resultatet i dag er en mammut stor landsbyskole med over 600 elever ligesom børneinstitutionerne ligeledes er blevet alt for store. Det er forståeligt at borgerne i Lejre By området derfor ønsker boligstop. Uanset boligstop eller ej, vil denne børne ekspansion fortsætte de næste mange år, idet pensionisterne er tvunget til at flytte ud af området, idet der ikke findes mindre seniorvenlige boliger. Disse fraflyttede ledige boliger er med deres 1. sal, typisk velegnede til unge børnefamilier. Derfor er mit personlige ønske at: 1.     En eventuel yderlige boligudbygning til unge familier, må kun ske såfremt elevtallet ikke forhøjes i Allerslev Skole samt at klassekvotienten kommer ned på 22 elever. 2.     Der må meget gerne bygges boliger til seniorer (+65), idet de ikke påvirker børne intuitioner og trafikintensiteten. Det er trods alt disse pensionister der er årsag til at Lejre By området er blevet til det dejlige område med bl.a. sit børnevenlige stisystem. Vi kan ikke være bekendt, at pensionisterne, pga. helbred og tab af ægtefælle, skal flytte fra deres mangeårige personlige netværk. 3.     Bebyggelsesprocenten for tæt-lav bebyggelse må max. være 20% for Lejre By området, med henvisning til at Degnejorden er 25% og Skråningen 40%, og dette ønskes ikke gentaget her i vor grønne kommune.  Jan Adeltoft/29. januar 2025   Borgerdemokrati Det er politikerne der til syvende og sidst bestemmer hvad der skal stå i Kommuneplan for de næste 10 år. De politiske partiers medlemmer repræsenterer 2-3% af befolkningen, dvs. det er disse medlemmer som bestemmer alt. Politikerne har gennemført høringer og offentlighed i kommunalbestyrelsens arbejde, ligesom der er etableret online platforme, hvor borgerne kan skrive ønsker og forslag. Vi borgere er mere eller mindre aktive i vores meningsudvekslinger. Dette afspejler sig i at det nærmest er Tordenskjolds soldater, som deltager i debatter og derfor ikke nødvendigvis afspejler borgernes holdninger. Mangen en politisk beslutning er taget/ændret på baggrund af, at pga. disse aktive menneskers meningsudvekslinger på Facebook, lokalaviser, høringer etc., er af politikerne blevet opfattet som borgernes talerør. Den ensomme kamp for borgerdemokratiet Derfor bør en Kommuneplan også indeholde holdninger til hvordan politikere og forvaltning vil lytte til et kvalificeret svar på borgernes holdninger og ikke blot de højest talende. En direkte form for Borgerdemokrati, hvor borgerne kan stemme om vigtigere aftale, som påvirker dem, men hvor fortsat politikerne har den besluttende stemme. Lejre kommune har denne software, men har ikke anvendt den til dette formål. Det ville klæde Lejre kommune at være en forgangs kommune på denne demokratiske proces. Jan Adeltoft/29. januar 2025    Allerslev Rådhuset ændres til seniorboliger lokalplan 10.O5 Hvalsø er valgt til at være ”hovedstad” i Lejre kommune, og den væsentligste befolkningsudbygning forventes ligeledes at være i Hvalsøområdet. Fremfor at administrationen er fordelt på flere rådhuse, anbefales at flytte administrationen fra Allerslev Rådhus til Hvalsø, hvilket bør kunne øge samarbejdet i organisationen, samt også kunne indebære økonomiske besparelse. Desuden fjernes dermed trafik til og fra Rådhuset, svarende til nok 100 biler. Idet Lejre By området mangler mindre boliger (70-100 m3) til specielt seniorer (+65), bør rådhuset kunne ændres til seniorboliger, idet denne bygning ligger tættest på indkøb og togstation - af alt andet i Lejre By. Enten som almene boliger eller andelsboliger, hvor lokale beboere i Lejre By, har fortrinsret, idet de derved kan fastholde deres menneskelige netværk, de har været et helt liv om at opbygge. Jan Adeltoft/29. januar 2025   Trafikken i Bygaden, Lejreby, lokalplan 10.C1 Hvordan kan man udfærdige en lokalplan 10.C1, uden at der indgår hvordan vejen, dvs. Bygaden, skal håndtere trafikken? Fra gammel tid er Bygaden i dag udviklet sig til en vej med forretningstorv, der bruges til gennemkørende trafik der helt lovligt kan gennemkøre med 50 km/t, ligesom børn, der kører igennem på cykel morgen og eftermiddag til/fra Allerslev Skole og indkøb, er med livet som indsats. Der bør som minimum indføres:1. Max. 30 km/t påbudstavler 2. Forbudt for al gennemkørende trafik (bliver ikke overholdt i dag) 3. Etablering af en dobbeltrettet cykelgangsti 4. Etablering af forhøjet ”torv”, der kræver at man skal stoppe for at komme over Det er et ønske fra alle borgere i Lejre By, at Bygaden skal fortsætte med at være et handelsområde for Købmand og Bager i landsbyen og torvet gøres til et attraktivt område. Jan Adeltoft/29. januar 2025   Trafikken, Lejreby, lokalplan 4.1, Vejdirektoratets omfartsmotorvejsforslag Trafikintensiteten i Lejre By er absolut værst i myldretiden, dvs. 6.30-8.30 samt 14.30-17.30 på vejene, Lejrevej, Flædevadsvej/Højbyvej, Blæsenborgvej, Bispegårdsvej, Bygaden. Det skyldes primært pendler trafikken fra Osted hovedvejen og Hvalsø, som alle skal igennem Ledreborg Alle til Holbæk motorvejen til København. Noget skal gøres, det vil kun blive værre, år for år, uanset boligudbygning eller ej . Vejdirektoratet har udfærdiget en rapport, ligesom en borgergruppe har udfærdiget ”Alternativ til Motorvej Roskilde-Ringsted”, som beskriver følgevirkning af en 24 km aflastningsmotorvej. Løsningsforslaget om en omfartsmotorvej bør indgå som en trafikløsning som kommunen vil forfølge og medvirke til at få etableret. Som det fremgår af kortet vil denne motorvej tage al pendlertrafik fra Hvalsø og Osted Landevejen og dermed fjerne udenbys pendlertrafik gennem Lejre By og presset på ovenstående veje. Men der bør opsættes 40 km/t påbudstavler, ved samtlige byskilte til Lejre-Allerslev Jan Adeltoft/29. januar 2025     Cykelstier i Lejre By området, lokalplan 4.2 Kommuneplanen bør vel afspejle de ønsker man har for områderne i Lejre Kommune og ikke blot indeholde bebyggelsesprocenter etc., men også de ønsker som borgerne har til, hvor de færdes og lever deres liv. Således er afsnittet i Cykle- og gangstier 4.2 beskrevet i yderst generelle uforpligtigende termer. For Lejre By ønskes derfor at der kommer til at indgå specifikke borgerønsker så som: 1.     Dobbeltrettet cykle- gangsti Flædevadsvej, Blæsenborgvej, Lyngageren.Dette fordi det trafiksikkerhedsmæssigt er uforsvarligt at køre på cykel på disse veje, når man skal i skole, køre til skolehaverne eller køre til Lynghøjsøerne og bade samt køre til Katedral Gymnasiet. Dette vil trafiksikre samtlige børn og unge i Lejre By området. 2.     Dobbeltrettet cykel- gangsti på Bygaden 3.     Dobbeltrettet cykel- gangsti på Lejrevej fra Allerslev kirke til Munkedammen, dermed er cykelstinettet fra Osted til Ledreborg Allé komplet, men ikke mindst må børn i dag på denne strækning kører i den mørke tid til og fra Allerslev Skole på denne stærkt trafikerede Lejrevej. Trafik sikkerhedsmæssigt totalt uforsvarligt. Jan Adeltoft/29. januar 2025   Gammel Byvej, lokalplan 10.B8 Bevarende lokalplan for området, specifikt Gl. Byvej en rigtig god idé. Tidligere var kravet bl.a. at bygninger skulle være hvide, men dette krav fra forvaltningen side fraveget. Dette finder jeg forkert, idet hvide bygninger netop er kendetegnet for en gammel landsby af denne type. Specielt ved generationsskifte, dvs. unge familiers køb af gamle huse, vil det umiddelbart være billigere at rive de gamle huse ned og bygge nye, men netop derfor er det vigtigt at der foreligger en bevaringsværdig plan for området, så de nye bygningerne falder helt naturligt ind i det gamle miljø (farve, taghældning, vinduestype etc.) Jan Adeltoft/29. januar 2025   Allerslev Kirke, lokalplan 10.O2 Der mangler i lokalplanen mulighed for at etablering af P-pladser. I dag er det et stort problem at find P-plads, specielt ved begravelser, dåb, konfirmationer, bryllupper og andre begivenheder. Med fordel vil der kunne etableres en P-plads på marken overfor kirken. I dagtimerne er P-pladsen ved Rådhuset altid fyldt op med biler til Råhuset. Jan Adeltoft/29. januar 2025   MILJØRAPPORTEN for Lejre Kommuneplan 2025 160 sider PDF ligger her, hvis du er nysgerrig, hvor jeg savner tal og mål for reduktion af Roundup og Gylle (kvælstof og forsfor).   Grundvand Det er velkendt dokumenteret at landbrugets brug af Roundup og andre pesticider, indebærer at disse for mennesker skadelige gifte, er på vej ned i vores grundvand. Derfor bliver flere og flere vandboringer lukket på landsplan, fremfor at man samtidig ikke gør nok for at stoppe denne nedsivning. Hvis intet gøres vil ad åre de sidste vandboringer lukke og vandet bevæger sig i grundvandet, dvs. forurenet grundvand langt fra vandboringer vil også løbe til vandboringerne. Lejre kommune markedsfører os, som den grønne økologiske kommune, men efter at have gennemlæst ”Miljørapporten for Kommuneplan 2025” fremgår der ikke, hvilke initiativer Kommunen vil gøre for at forbyde brugen af Roundup og andre pesticider. Hverken i procenter, kg eller liter reduktioner, fremgår det nogen steder i rapporten eller i kommuneplanen. Ligeledes fremgår det ej heller hvorledes man vil rense spildevandet i rensningsanlæggene. Der bør etableres daglige automatiske målinger af spildevandet og åerne. Jan Adeltoft/29. januar 2025   Forbedring af å- og vandmiljø Vore åer fremkommer ved at dræning af marker, gennem adskillige 10.000 km af drænrør ledes ud i åer og dermed i vore fjorde. Dette markvand indeholder kvælstof og fosfor, som forårsager iltsvind og dermed fiskedød. Dette er velkendt og staten har besluttet at gøre noget ved lavbundsjorde samt skovrejsning. Men dette rækker som skrædder i helvedet, specielt da lavbundsjorde typisk ikke er egnet for dyrkning og derfor ikke bliver gødet med kvælstof og fosfor (gylle). Idet kvælstof og fosfor typisk kommer fra gyllespredning, skal landbruget reducere brugen af gylle som gødning, men finde andre metoder til at sikre grokraft til deres afgrøder. For år tilbage faldt jeg over at kommunalbestyrelsen havde givet en landmand en 8 års aftale på at han måtte sprede gylle på sine marker. Med andre ord skulle kommunalbestyrelsen godkende dette, derfor kan kommunalbestyrelsen også sige nej til spredning af gylle. Så det bør fremgå af Kommuneplan hvilke præcise tiltag man vil gøre for at reducere landbrugets brug af kvælstof og fosfor, vel-og mærke med præcise %-angivelser og kg/liter. Endvidere bør det også fremgå af rensningsanlæggenes lokalplan, hvordan man løbende vil checke vandkvaliteten og forureningen mht. Roundup, pesticider, kvælstof og fosfor samt hvordan man vil forhindre fremtidige udslip i åer og fjorde (for Lejre By er det lokalplan 99.BE1) En så væsentlig ting som forurening af vore åer og vores grundvand, bør være inkluderet i Kommuneplanen for de næste 10 år, for hvordan dette bliver løst.  Jan Adeltoft/29. januar 2025   Lokalplanopfølgning mangler En lokalplan kommer let op på 50 sider, og i den nærmeste årrække forventer Lejre kommune at skulle udfærdige 25-50 nye lokalplaner. Pga. dette store arbejde med at udfærdige lokalplanerne og gennemføre dem, har Lejre kommune praktiseret IKKE at følge op på om lokalplanerne overholdes. Herudover, hvis der kommer en klage, har Lejre kommune praktiseret, at man kun tager stilling til de sidste få sider i Lokalplanen, hvor man har summeret Lokalplanen i korte paragraffer, der overhovedet ikke inkluderet Lokalplanens indhold. En Kommuneplan bør derfor også indeholde, det ret så væsentligste - hvordan skal forvaltningen overholde kommunale beslutninger, herunder lokalplaner. Man bør ændre praksis til at lokalplaner skal løbende fysisk kontrolleres under etableringen og ikke blot tro at den overholdes. Desuden skal det præcist fremgå, hvad der skal kontrolleres af forvaltningen, dvs. enten hele Lokalplanen eller kun de sidste paragrafsider. Hvis det fremover kun skal være paragrafsiderne, bør det fremgå at Lokalplanerne at det kun er paragrafsiderne bygherre skal overholde og resten kun er ”salgsmateriale”, som ikke kan blive retsforfulgt. Der er således ingen grund til at bruge så lang tid i teknisk forvaltning, hvis ikke siderne er juridisk forpligtende. Vi har set skræk eksempler på Degnejorden, hvor de smukke lave pullerter på den gennemgående sti er ændret til høje lysmaster og Valdemarsgård udstykningen, hvor forkerte vejhældninger etc. forårsager afløbsvandproblemer – ting som efterfølgende kan blive rigtig dyr for kommunen, fordi forvaltningen ikke har fulgt op på Lokalplanerne. Jan Adeltoft/29. januar 2025   Københavns Vandforsyning, lokalplan 99.BE1 Bygningskomplekset må være fredningsegnet, så flotte er bygningerne, dvs. der er ingen undskyldninger for at nedrive dem, men vigtigt at de bibeholder deres udseende. Såfremt disse bygninger skal anvendes til beboelse, museum etc. eller der etableres flere boliger i området, må dette kun ske, hvis klassekvotienten på Allerslev Skole er under 20, samt at det samlede elevtal ikke overstiger nuværende 700 elever. Såfremt det bliver senior boliger (+65-årige), vil disse ikke påvirke kravet mht. skole elever. Såfremt bygningerne anvendes til skole, institutioner, administration, museum etc., under hensyntagen til bygningernes kulturelle værdi, vil dette være OK. En evt. udbygning med flere boliger eller andre bygninger skal ske i respekt for nuværende arkitektur. Jan Adeltoft/29. januar 2025     Beskyttelse af det historiske kulturmiljø  Lejre Kommune besidder i sine smukke gamle landskaber og bebyggelser en fornem kulturarv. Den gør kommunen til noget særligt og tilfører vores omgivelser en herlighed og historisk dybde, som vi skal passe godt på.   Lejre-Allerslev Grundejerforening hilser velkommen, at Kommuneplan 2025 prioriterer hensynet til kulturhistorien og ser frem til, at dette følges op i praksis, hvilket vil kræve politisk vilje i kommunalbestyrelsen og kompetence i forvaltningen.   Det drejer sig om både om respekt for fredninger og kirkeomgivelser, men også i høj grad om beskyttelse af andre bevaringsværdige kulturmiljøer og enkeltheder såsom landsbyer, husmandsrækker, fiskerlejer, møller, bebyggelser i det åbne land, historiske anlæg etc. Det kan ske gennem landzoneadministration og bevarende lokalplaner, som tager hensyn til lokal byggeskik mv.   Grundejerforeningen anbefaler på den baggrund, at bevaring af kulturhistoriske værdier føjes til de overordnede ”strategiske greb i byudviklingen”, som fremhæves i planen.   Foreningen har ikke haft mulighed for systematisk at gennemgå de enkelte kulturhistoriske tiltag og kategoriseringer i planen, men bemærker dog følgende: · Det er positivt, at Vandværket i Lejre er blandt de værdifulde kulturmiljøer, som nævnes i planen, men vi finder, at dette miljø også bør indbefatte nogle af de fine historiske mindre driftsbygninger, der er knyttet til værket, men ligger spredt i omgivelserne, f.eks. ved Dellinge Mølle.   David Grønbæk/Lejre-Allerslev Grundejerforening 29. januar 2025

Den anerkendte foredragsholder Søren Vadstrup sætter fokus på landsbyernes kulturarv og byggeskik den 27. november 2024 kl 19 i kulturhuset Domus Felix, med eksempler fra specielt det gamle Allerslev. Her præmieringen af Degnehuset, Gl. Byvej 7, Gl. Allerslev Kom og hør en af landets fremmeste eksperter fortælle om en spændende og umistelig del af vores kulturarv. Foredraget sætter fokus på landsbyernes stråtækte huse i bindingsværk, deres typiske byggeskik, forbindelse til historien og til omgivelserne - og hvordan man passer godt på dem. Søren Vadstrup kaster et kyndigt og kærligt blik særligt på Allerslev. Men foredraget vil også være interessant for beboere i andre landsbyer og i det hele taget for alle kulturhistorisk interesserede, uanset om man bor under stråtag eller ej. Planen er at følge op med en landsbyvandring i foråret. Om foredragsholderen: Uddannet restaureringsarkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole (i dag Det Kongelige Akademi). Har arbejdet mange år på restaureringstegnestuer i Danmark, tidligere leder af Raadvad-Centeret og forskningslektor i "Historisk byggeteknik og Materialelære" på Arkitektskolen. Forfatter og illustrator til en række bøger om vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger. Foredraget er arrangeret af Lejre Historiske Forening, som arbejder for egnens værdier af landskabelig, miljømæssig og kulturhistorisk art, og Lejre-Allerslev Grundejerforening. Gratis deltagelse for medlemmer af Lejre Historiske Forening og Lejre-Allerslev Grundejerforening - andre betaler 50 kr. ved indgangen. Foredraget er kommet i stand på grund af David Grønbæk fra Lejre-Allerslev Grundejerforening og Hans Jørgen Lych Larsen fra Lejre Historiske Forening, som begge går meget op i, at vi bør værne om landsbyens kulturarv - nu og i fremtiden. Jan Adeltoft/29. oktober 2024

Roundup og gylle er Danmarks største miljøkatastrofe og alligevel nævner regeringens miljøplan, ikke hvordan de kr. 40 mia. vil sikre vore børn og børnebørn mod giftigt drikkevand samt døde vandløb og fjorde. Det er groft sagt er det Kejserens nye klæder om igen! Sidder her i fordybelse i den fredelige svenske skov, på ferie, langt væk fra aviser og nyheder og kommer til at tænke på “Århundredets Miljøplan” - men, desværre ser jeg det som “Kejserens nye klæder”. Så for mine børn og børnebørns skyld og for at få renset tankemyldret i mit hoved, har jeg listet op, hvad mine bekymringer går på. Fiskeeksperten Gordon Henriksen og Miljøminister Magnus Heunicke deltog ved et rigtig godt havmiljømøde den 18. april i Clemens Debatmøde i TV2. Her erkendte Miljøministeren at dette miljøsvineri ikke kan fortsætte og skal stoppes nu. Nu 2 måneder efter kom den nye helt ekstraordinære fantastiske miljø aftale pr. 24. Juni 2024: “Vi skal have fiskene tilbage i vores fjorde. Det har vi nu en klar plan for”, sagde Magnus Heunicke. Der er ovenikøbet sat kr. 40 mia. af til at få gennemført denne aftale. Tænk blot på at afskaffelsen af Store bededag kostede kr 3,8 mio. Goddag mand økseskaft, hvilket forhold og hvad opnår vi på det globale plan og hvad gavner det Danmarks døde vandløb og drikkevandet? Er det bare mig, som ikke rigtig kan læse, hvad der bliver gjort for at stoppe landbrugets brug af pesticider, som siver ned og gør grundvandet giftigt og lukker vores vandværker? Politikerne, landbrugsorganisationerne og Danmarks Naturfredningsforening samt den samlede presse, var ved at falde over hinandens ben, for at rose dette “kæmpe skridt for vores miljø…” Jeg har i en menneskealder undret mig over, at der ALDRIG er et eneste stykke ukrudt på markerne, specielt når jeg sammenligner med min bette have. Forskellen er nok landbrugets mangeårige brug af Roundup og lignende ukrudtsmidler. Hvorfor kan politikerne ikke bare gøre det forbudt at bruge Roundup og andre grundvandsfarlige glyphosat kemikalier? Jeg ville elske at se markerne med valmuer og andet ukrudt, ind imellem afgrøderne, og dermed vide at miljøforureningen af vores grundvand er stoppet. Gylle indeholder kvælstof og fosfor og når det sammen med Roundup siver ned gennem nok 10.000 km drænrør på markerne og siver ud i de små åløb, der til slut løber ud i fjordene, øges algevæksten, hvorved solen ikke når til bunden og alt liv dør med fiskedød til følge. Alligevel får landbruget fortsat lov til at sprede gyllen og Roundup ud på markerne. Det er vel stort set svarende til “lort og tis” fra 20 mio. mennesker, år efter år. Hvad med alle vore rensningsanlæg, som ikke renser for fosfor og kvælstof, men fortsat får lov til at udlede direkte i vandet, pinligt og officielt helt lovligt. I stedet for at gøre noget proaktivt, tager politikerne blot til indtægt at træerne nu “lige pludselig” optager mere kvælstof, hvorved landbruget ikke skal gøre så meget, samt omdanner en bette procentdel af landbrugsarealet til braklægning og skov, som alligevel ikke er velegnet til landbrug. Derved skal landbruget jo ikke sprøjte og sprede gylle på disse arealer, som de jo alligevel ikke ville gøre, - og dermed syntes politikerne at de har gjort noget for miljøet. Jeg forstår godt at landbruget er godt tilfreds med den miljøpakke. De har udført et godt stykke lobbyarbejde… Jeg nægter at tro, at det handler om støttekroner fra landbrugsorganisationerne til partikasserne både officielt og uofficielt, men tanken ligger ligefor, men hvorfor Danmarks Natur fredningsforening er lige så begejstret, forstår jeg simpelthen ikke. Resultatet er at mange af disse milliarder kroner, er inaktive udgifter til at betale landbruget for ikke at producere på disse jorder, som de jo nok alligevel ikke ville gøre. I stedet burde politikerne kanalisere pengene til forskning og udvikling, som indebærer, at stop for gyllespredning og brug af pesticider/Roundup på SAMTLIGE marker i Danmark, ikke forringer landbrugets indtjening væsentligt. Jeg er godt klar over, at mit sure opstød desværre nok ikke ændrer meget, dertil er politikere, landbruget, landbrugsorganisationerne og alle lobbyisterne sammen med medierne, så sammensmeltet - at jeg er oppe imod en mur, og sikkert blot får en snik-snak om at jeg ikke læser alle detaljerne, for der er mange detaljer og statistikker. Du kan downloade rapporten her: https://bc666b35-71aa-41dc-8bac-627374dc7fca.usrfiles.com/ugd/bc666b_c1dc11cbae5245fcaf7328cfe9052705.pdf Men for mange vælgere, incl. jeg selv, indebærer denne århundredets “Miljøpakke”, at respekten for regeringen, forligspartierne og mange andre politikere, er forsvundet gennem årene, - vi tror desværre ikke længere på dem. Der skal der ruskes godt op og nye ansigter skal til, hvis dette miljøsvineri ikke blot får lov til at fortsætte. H. C. Andersen kunne have brugt miljøplanen som eksempel til afslutningen i Kejserens nye klæder - “han har jo ikke noget tøj på” til “der er jo intet indhold”. Hvor ville jeg ønske, at jeg næste år, ser markerne med mange flere valmuer, markblomster og andet ukrudt, samt at vore vandløb igen leder rent vand ud i vore fjorde, som bevis for, at landbruget og kommunernes spilderensningsanlæg har forstået budskabet og vil sikre vore børn og børnebørn rent drikkevand og masser af fisk i vore åer og hav. Mange sommerhilsener fra en håbefuld bedstefar. Jan Adeltoft/21. juli 2024

Her er et eksempel på et fantastisk projekt til Degnejorden med et fællesskab omkring et gadekær, helt specifikt og detaljeret beskrevet, men ak politikerne har i 30 år intet gjort for at få seniorboliger til Lejre By - så kære Dronning glem alt om en senior bolig i Lejre By. Åh ja, det er vor Nytårshilsen i år, hvor vi i alle årene tidligere troede, at nu sker der noget. Prøv blot at gå blot 10 år tilbage under dette menupunkt og se tidligere Nytårsønsker. Vi ældre er blevet kyste og mister desværre mere og mere troen på politikerne, uanset partifarve. Når samtidig den yngre generation går mere op i egne interesser, fremfor fællesskabet hvor alle får "en bid af kagen" - kan vi ligeså godt flytte, ingen grund til at vente og håbe. Jan Adeltoft/10. januar 2024

Dette er et godt eksempel på at det betaler sig at at gå sammen, i stedet for at gå efter sin egen lykke. Det gælder i alle livets forhold - tænk over det. Interessant, demokrati er en svær størrelse, ikke mindst når 50% af 25 kommunalpolitikere, dvs. min. 13 personer, bestemmer over ca. 30.000 mennesker i Lejre kommune. De forventelige visioner bliver typisk væk. Hvor blev Borgerdemokratiet og solidariteten dog af? Jan Adeltoft/31. december 2023

Vi har opnået 70% tilmelding til Lejre By Fjernvarme, svarende til 660 husstande incl. kommunens bygninger. Derved går fjernvarme processen videre, Stor glæde i Lejre By, over at vi er kommet igennem 1. forhindring, dvs. at 70% af boligerne har tilmeldt sig som interesseret i at vi får fjernvarme. Det viser noget om fællesskabet, men ikke mindst at vi tror på at fjernvarme er den sikreste fremtidsorienterede opvarmnigsform. Nu begynder arbejdet med at etablere et amba og tilhørende vedtægter. Efterfølgende Styregruppemøde den 5. december hvade allerede travlt med den efterfølgende proces frem til Lejre BY Fjernvarme AMBA Stiftende Generalforsamling den 30. januar 2024, men læs herom her. Jan Adeltoft/10. december 2023

Med 230 fremmødte, blev borgermødet et stor succes, der er tydeligt stor interesse i Lejre By og omegn for at få tilført fjernvarme. Anders Würts gennemgik Lejre By Fjernvame processen samt den videre proces. Download Lejre By Fjernvarme Præsentationen her. Download Dansk Fjernvarme Præsentationen her. Download EON Præsentationen her. Download referatet fra Borgermødet om Lejre By fjernvarme her. Forløbet indtil nu har været meget spændende og alt tyder på at vi opnår de nødvendige 70% af varmebehovet i Lejre By, svarende til 660 husstande, som den første forhindring for at komme videre i at få etableret fjernvarme i Lejre By og Omegn. Jan Adeltoft/22. november 2023