top of page

Klimaplan for Lejre Kommune

  • lejreby.dk
  • Apr 27
  • 2 min read

Updated: Apr 30

Men der står intet om forureningen af vort grundvand og vandløb!



Her nedenfor ser du vores indsigelser til Klimaplanen:


Klimaplanen skal levere svar på klima, biodiversitet og sundhed - iflg. Tina Mandrups forord - men alligevel indeholder den intet om sundhed, dvs. intet om forurening af vort drikkevand og intet om vores forurenings døde vandløb og fjorde.


Der ligger uden tvivl et stort stykke arbejde i disse 40 siders Klimaplan beskrivelse af, hvorledes Lejre kommune kan reducere vor CO2 udledning, al respekt for det.


Men husk at Danmark kun udleder 0,1% af verdens udledning af CO2, så globalt set batter planen så og sige intet og lokalt set står der altså intet om den miljøkastrofe primært landbruget udleder.


Derfor forekommer denne store kommunale indsats, yderst modstridende, sammenlignet med Lejre kommunes meget lille indsats for af fjerne det sundhedsskadelige Roundup og andre pesticider, som forurener vores grundvand - for tid og evighed.


Ligeledes har Lejre kommune intet målbart gjort for at reducere landbrugets udledning af kvælstof og fosfor (gylle) til vore åer, vandløb og fjorden, med den døde fjord og fiskedød til følge.


Som borger, der interesserer os for at få reduceret ikke mindst det forfærdelige forurenende landbrugsmiljø, finder vi, at lokalpolitikernes store indsats og snak om Lejre Kommunes klimaplan, som altså kun andrager 0,1% af verdens CO2 - intet vil hjælpe på den store miljø forurening katastrofe, vi står midt i !


Skal vi kikke på CO2, ses at ud af kommunens samlede CO2 udledning, andrager naturgas og olie 69% som kommer fra rumopvarmning.


Men hvorfor gør kommunen ikke noget for så at vedtage et præcist årstals stop for brugen af naturgas?


Hvorfor har kommunen været så langsom i beslutningsprocessen for at Lejre Fjernvarme kan blive etableret og dermed stoppe bruges af det fossile brændstof i Lejre By?


Mht. vindmøller, ville de aldrig være aktuelle, hvis ikke der var så mange offentlige støttekroner involveret. Gearkasser og alle mekaniske dele har en begrænset levetid, ligesom glasfiber vinger ikke er miljøvenlige og må graves ned for tid og evighed. Desuden er vindmøller støjende.


Anbefalingen om at skifte ud til el-biler er ikke særligt bæredygtigt, man skal i højere grad anbefale at bilisterne bruger benzinbilerne til de ikke kan mere (ca. 15 år), fremfor at købe en ny el-bil som udleder CO2 svarende til ca. 5 års benzinforbrug, før der kommer CO2 besparelse.


Solceller er en god økonomisk energigiver, men ikke pæne at kikke på. Så placering bør kun være på områder, hvor ingen bliver generet.


Da vi finder at Klimaplanen er skudt over målet, sammenlignet med den miljøkatastrofe vi har i Lejre kommune og som vi finder burde prioriteres langt over CO2, hvor vor Danmarks andel kun er 0,1% på verdensplan - er vi ikke gået dybere ned i Klimaplanen.


Jan Adeltoft/Lejre-Allerslev Grundejerforening/27. april 2025

Comments


bottom of page