top of page

Indkaldelse til generalforsamling

  • lejreby.dk
  • 1 day ago
  • 2 min read

Updated: 21 hours ago

Tirsdag 7. april 2026 kl. 19:30


Kære alle

Vi indkalder til generalforsamling tirsdag d. 7. april 2026 kl. 19:30 i Seniorhuset Lejrevej 15a.


Dagsorden til generalforsamling er 

  1. Valg af dirigent og referent

  2. Beretning v. formand

  3. Regnskab 2024 til godkendelse

  4.  Kontingent for 2025

  5.  Indkomne forslag:

    1. Forslag om ændring af vedtægter - se bilag 1

  6. Valg til bestyrelsen - på valg er: David, Jonna og Karin (alle genopstiller)

  7. Valg af suppleanter til bestyrelsen:

  8.  Valg af revisor og revisor suppleant : (Jan Adeltoft genopstiller)

  9. Eventuelt


Forslag om vedtægtsændringer: Vi har som bestyrelse et stort punkt på dagsordenen, som handler om foreningens identitet og kommer til udtryk i forslag om ændring af vedtægter. Bestyrelsen oplever, at foreningens navn skaber forvirring. Lejre-Allerslev Grundejerforening blev stiftet i 1944 som en frivillig forening af grundejer i Lejre stationsby og Allerslev til fælles gavn for områdets trivsel - samme formål som i dag. Det er ikke en obligatorisk grundejerforening forankret i en lokalplan med pligt til fx at vedligeholde fælles arealer. Herudover ønsker vi at være en forening for alle i området, uanset om man bor til leje, i andelsbolig eller ejerbolig. Derfor ønsker vi, at foreningen skal hedde “Foreningen Lejre By” (1) og at åbne op for at alle kan være medlem (3). Når vi nu er i gang med vedtægterne, vil vi gøre formålet mere klart (2) samt forenkle hvad der skal ske, i tilfælde af foreningens opløsning (4). Se bilag 

En samlet bestyrelse står bag dette ændringsforslag, og vi håber, at generalforsamlingen vil bakke op om det. 


BILAG: Forslag til vedtægtsændringer


Husk betaling af kontingent: 

100 kr. per husstand

Bank 1551 - 2350750

Husk at skriv e-mail og adresse.


Det er også muligt at betale kontakt til generalforsamlingen eller via MobilePay til kasserer Ingolf Christiansen på tlf. 42 30 26 01. 


AKTUELT

Invitation til 3. byvandring - Pendlerbyen - 26. april. 

I projektet "Lejre By - Historie, Nutid og Fremtid" kommer vi nu frem til vor tid. Lejre by vokser fra ca. 300 indbyggere i 1950 til over 3.000 i dag. Denne guidede tur tager os gennem nogle af de nye boligområder. 


Arrangementet sker søndag 26. april og er gratis


Afsluttende workshop på Domus Felix 10. maj

Til at afslutte projektet  "Lejre By - Historie, Nutid og Fremtid" inviterer vi til en workshop med frokost i Domus Felix søndag 10. maj. Her vil vi samle op på de tre byvandringer og hvad vi har lært om Lejre bys historie og udvikling, og på den baggrund udveksle tanker, ønsker og ambitioner for områdets og fællesskabets fremtid. Workshoppen bliver åben for alle (både voksne og børn) og vi ønsker, at det skal blive en hyggelig dag med gode samtaler på tværs. Man kan godt deltage uden at have været med på nogle af de tre vandringer og i kun dele af programmet. 

Sæt kryds i kalenderen søndag 10. maj. Vi vil fortælle mere om arrangementet senere.  


Comments


bottom of page