top of page
lejreby.dk

Degnejorden yderligere + 15 boliger fra 95 til 110 boliger!!

Vedtages onsdag den 5. maj på økonomiudvalgsmødet!!


Dette photoshoppet skønmaleri bliver i virkeligheden meget mere tætpakket, bare vent og se.

Hertil kommer så yderligere +15 boliger, så det bliver over +100% tættere bebygget end nabo områderne. Dette vedtages på onsdag den 5. maj 2021 på økonomiudvalgsmødet!!!!!!

-------------------

Skal Degnejorden øges til 110 boliger?

Skal vi le eller græde - er det pest eller kolera?


Økonomiudvalget vil godkende at Degnejorden bliver øget fra 95 til 110 boliger, gennem en dispensation af lokalplanen. Der skal kun gennemføres en naboorientering, så er den godkendt - så enkelt ændres en lokalplan!


I udbudsmaterialet og lokalplanens § 1.1 står der at ”boligerne på Degnejorden skal bidrage til et varieret boligtilbud”

Selvom der intet specifikt står i Lokalplanen om seniorer og enlige, har S, SF hele tiden sagt at boligudbuddet på Degnejorden også vil give seniorer og enlige i lokalområdet mulighed for at få en bolig.


Således har vi alle spændt ventet på at se byggeplanerne fra byggematadoren Core Property. Med deres forvaltning af ejendomsværdier for kr. 30 mia. fordelt på 15.700 boliger, må de have god erfaring og forventes at have deres sti ren, selvom det naturligvis er en forretning.


Stor er vor skuffelse, når Core Property angiver, at alle boliger er lejeboliger og huslejen bliver kr. 10.000/måned for 80 m2.


Oveni kommer de nu med et forslag om, at hvis de får lov til at øge antallet af boliger fra 95 og op til 110 boliger, vil de godt tilgodese disse boliger på 65-75 m2 til seniorer og enlige, som altså får en husleje på kr. 8 – 9.000/måned - hvilke enlige og seniorer har råd til dette?


For os er det lidt for ”dygtigt”, idet Core Property jo allerede har godkendt, at de også skal bygge boliger til seniorer og enlige, men dygtigt aldrig fortalt, hvor mange de vil bygge?


Core Property vil reducere generelle boligstørrelser, så der bliver plads til +15 boliger, indenfor nuværende byggeprocent. Det vil dog indebære op til + 22 stk. P-pladser på området. Desuden går rygtet at det borgerdrevne projekt med 35 købe seniorboliger er reduceret til kun 15 boliger – hvad sker der her 5 minutter over 12?


Vi har kæmpet imod at Degnejorden skal bebygges med +100% større befolkningstæthed end naboområderne og nu altså endnu + 15 boliger. Det ligner en rigtig salami metode, så S og SF til sidst får det som de hele tiden har sagt. Degnejorden var i starten planlagt til 46 boliger, hvilket er hvordan naboområderne er bebygget.


Med ryggen mod muren accepterer Lejre-Allerslev Grundejerforening forslaget, men som Core Property siger, noget for noget, derfor accept baseret på følgende:


1. En reduceret husleje, gennem at 50% af alle boliger bliver andelsboliger

2. Lokale får ekstraordinært forrang adgang til andelsboligerne

3. Minimum 75 m2 boliger


Vi håber at ikke mindst S, SF og Core Property forstår og finder vore lokale ønsker fornuftige.



Jan Adeltoft formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening/1. maj 2021

1,095 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page