top of page

Search Results

471 items found for ""

  • Borgerinddragelse, en narresut eller er det seriøst fra politikerne og forvaltning?

    Efter et 11 måneder langt forløb, kommer borger-inddragelse-portalen endelig i luften, bravo. Gå ind på vores.lejre.dk og bliv registreret som bruger! Borgerinddragelse var en væsentlig nøgleparameter for mange af os - ved kommunevalget. Al begyndelse er svær og i dette tilfælde har jeg forgæves søgt og søgt på Lejres website for at blive registret. Ved en tilfældig hed fandt jeg ud af, at man skal gå ind på vores.lejre.dk . Ligesom appen TIP LEJRE ikke fungerer på belysning og skrald, der er de mest almindelige problemer vi støder på, kan det undre mig at f.eks. varmeplanen, trafik problemet som de mest presserende problemer i Lejre By og Omegn ikke er oprettet som projekter i portalen? Personligt har jeg forgæves gennem de sidste 30 år igen og igen påpeget både trafik problemer og løsningsforslag fra vor trafikgruppe i Grundejerforeningen. Både til forvaltningen og politikerne, men oplevet igen og igen at beslutninger tages, uden dialog med borgerne - hvis der overhovedet gøres noget. Så i stedet for at vi borgere forgæves hver især prøver at råbe op på Facebook, er det jo oplagt at samle alle forslag, indlæg etc. i denne borger-inddragelses-portal. Vi skal se frem, så tak for at portalen er etableret, så lad os nu få også de projekter i portalen, som er mere dialogkrævende end en ren forslag portal. Jan Adeltoft/5. november 2022

  • Lejre V-politiker kom i Folketinget

    Lejre fik Morten Dahlin i Folketinget og han giver udtryk for at vi er velkommen til at kontakte ham direkte, hvis der er lokale forhold, som han vil kunne arbejde for i Foketinget. Morten Dahlin (V) blev valgt ind med 5.466 personlige stemmer, hvorimod Claus Jørgensen (SF) med sine 725 personlige stemmer, ikke kom ind denne gang. Det er altid godt, når vi i Lejre kan have lokale folk med omkring bordet i Folketinget, så vi ønsker naturligvis Morten tillykke med valget. Jan Adeltoft/5. november 2022

  • Degnejord dispensation

    Der fulgte en god opdateret oversigt med på dispensation, iøvrigt med antal m2/bolig. Den illustrerer at de tidligere perspektiv billeder var ren arkitektonisk manipulation. Prøv og sammenlign, hvad syntes du selv? Vi påpegede allerede under høringsprocessen, at dette billede at den grønne nye bebyggelse, var ren skønmaleri, hvor der ikke var angivet parkering, veje, stier ligesom størrelsesforholdet var helt forkert. Det daværende politiske flertal var fuldstændig ligeglade. Der er udstedt en dispensation på Degnejorden, til bygherre, hent den her Den er tekstmæssig svær at læse, men jeg tolker det derhen at terrasser er fjernet fra hver bolig. Gad vide hvorfor man har ønsket det, for jeg kan forestile mig at familierne gerne vil have en terrasse hvor man kan sidde, morgen, aften, weekend om forår, sommer efterår og få en kop kaffe eller frokost? Skolestien er uden krydsende biltrafik, idet der er etableret P-pladser til boligerne vest for skolestien, men dog med mulighed for at beboerne kan afsætte varer ved boligen samt ambulancer etc. Jan Adeltoft/5. november 2022

  • Varmeplanen til høring den 16. november

    Du har chancen for at påvirke politikerne til, at en fjernvarmeløsning i Lejre By ikke kun skal være forbeholdt husene øst for Lavringe Å, men skal dække hele Lejre By og omegn. Dette i solidaritetens navn og som en del af det fællesskab vi har i Lejre By og omegn. Vi er godt klar over at vore ønsker om fælleskab og solidaritet, er oppe imod det rent økonomiske, som er det eneste udgangspunkt for varmeplanen. Men fremfor at hver husejer finder sin løsning eller der etableres masser af helt lokale løsninger, ville det klæde kommunen også at undersøge om hele Lejre By og omegn samlet kunne komme med i fjernvarmeløsningen. På mange andre punkter ligger der solidaritet i hvordan en kommune ellers bliver drevet. Tænk bare på at vi alle betaler samme skatteprocent til vor fælles kasse. Til trods for at nogen ikke har børn eller behov for plejehjem etc. jeg kan blive ved - betaler vi naturligt til den fælles kasse, netop i solidaritetens navn. At så også en evt. udnyttelse af spildvarme fra affaldsvand og placering af en varmecentral kunne indebære at økonomien ville blive bedre - er en anden sag. Jan Adeltoft/

  • News i kommunen

    Ny kommunaldirektør og vores lokale Dahlin fra Sjællandskredsen er valgt til folketinget. Det bliver spændende om Anders Agger vil arbejde for borgerindflydelse i forvaltningen, hvilket den tidligere kommunaldirektør og medarbejdere absolut ikke arbejde for. Så vi byder Anders velkommen. Bemærk at Dahlin indbyder til at man endelig skal kontakte ham personligt, hvis der er forhold vi syntes han bør vide og tage stilling til i Folketinget - tag ham på ordet! Jan Adeltoft/3. november 2022

  • Hvorfor vil Teknisk Forvaltning ikke høre på borgere og handlende, vedr. trafik??

    Teknisk Forvaltning har imod borgere, bageren og købmandens indsigelser, besluttet at indføre parkering forbudt ud for bageren og købmanden. Jeg frygter at dette kan blive dødsstødet for vore sidste gode forretninger i Bygaden, som i forvejen kæmper med inflationen. Vi har talt og talt om den voldsom øgede trafik i Lejre By, bedt om at blive inddraget i løsninger, men igen og igen beslutter Teknisk Forvaltning og politikerne, hen over hovedet på borgere og købmanden samt bageren hvad hovsa løsningerne skal være. Det er ikke lige den borgerinddragelse vi forventede ved kommunalvalget og som var en væsentlig stemmeparameter, da vi valget en ny kommunalbestyrelse - hvad er det der sker?? Hvorfor bruger Teknisk Forvaltning ikke borger-inddragelses-portalen Citizen Lab, til netop denne udfordring. Hvor svært kan det være, alternativt kan vi blot oprette en Facebook Trafik gruppe, men kommunens nye rigtig gode portal vil være oplagt til at føre dialog mellem borgerne, forvaltningen og politikerne. Tør de ikke, vil de ikke, syntes de at borgerne ikke skal blande sig i DERES beslutninger? Vi har gennem Lejre-Allerslev Grundejerforening i snart 30 år forgæves prøvet at få indført 40 km påbudstavler, cykel- gangsti fra kirken til borgmesterstien, 60 km påbudstavler i Allerslev Huse, cykelsti ud til Lynghøjsøerne/Katedralen, 20 km påbudstavler i Bygaden, etc. Altid er forklaringen prioritering og at man mangler penge, dette til trods for at ingen andre områder i Lejre kommune er belastet af +3-400 nye boliger og voldsom øget pendlertrafik fra Ringstedvejen og Hvalsø og opland. Det er virkelig op ad bakke med borgerinddragelse i Lejre kommune. Jan Adeltoft/

  • Kæmpegæld nedbringes i Lejre

    Over de næste 4 år fjernes 1/3 af kommunens gæld, det bør give plads til ikke mindst for trafik problem løsninger i Lejre By. Med en omsætning på næsten kr. 2 mia. er det da godt at gælden kan nedbringes. Men lidt kedeligt at høre at f.eks. de kr. 50 mio. der kom ind ved salget af Degnejorden og hvor politikerne havde lovet at de ikke skulle lægges i kassen, men øremærkes køb af nye arealer i kommunen til by udvidelser, er droppet og skal bruges til børnehaver og skole udvidelse. Hvis ny politikerne havde være så forudseende at de havde låst f.eks. blot 100 boliger til seniorer, havde de løst det lokale problem at seniorerne i Lejre By er tvunget til at flytte til andre steder, hvis de vil have en mindre bolig og grund. Men jeg tænker at politikerne ikke ønsker seniorer og gamle i kommunen, de de ad åre måske bliver plejehjemskrævende - så hellere udbygge med børnefamilier og bygge børnehaver og skoler. Jan Adeltoft/15. oktober 2022

  • Afbrænding af affald er ganske fornuftigt

    Klimaløsning som sortering af affald for at reducere afbrænding er et tveægget sværd. En interessant artikel, som påpeger at sortering af affald ikke nødvendigvis forbedre klimaet og reducere udledningen af CO2. Jeg har siden vi begyndte at sortere affald ALDRIG brugt så mange plastikposer som vi gør nu. Dertil kommer at jeg er vidende om at det meste plastik køres til Tyskland og bliver blandet med almindelig affald og derefter kørt tilbage til kraftværkerne som brænder det. Dette fordi disse kraftværker ikke må afbrænde plastik, men godt må brænde blandet affald og fordi vi har affaldslovgivningen, må vi ike i Danmark blande rest plastik med almindelig affald. Mere vildt kan det vel ikke blive. Pga. vor sortering mangler kraftvarmeværkerne brændsel, hvorfor de importere kæmpe mængder af flis fra udlandet- hvilket er med til at øge produktionen af CO2. Jo, klimatosserne :-) bør have noget at tænke over, uden at det skal misforståes, for selvfølgelig skal alle være med til at reducere vor CO2, men ovenstående viser at noget i lovgivningen går helt galt, når overblikket ikke kan følge med og vi kun tænker dansk reduktion, men f.eks. ikke europæisk. Jan Adeltoft/

  • "Lejre By" får 98% sikkert - fjernvarme

    Det ligger nu klart at en del af Lejre By, højst sandsynligt får fjernvarme i nedenstående område. Mødereferat fra de 10 grundejerforeningers møde den 22. september, kan hentes her. Agenda for beslutningen skal vedtages den 4. oktober 2022, kan hentes her. Beslutningsgrundlaget for "Lejre By" per 29. september 2022, kan hentes her. Konklusion For hele Lejre By, er etablering af fjernvarme ikke økonomisk, ud fra nuværende kalkulationer. Men ved at medtage kun den ældre del af Lejre By, illustreret på ovenstående kort, balancerer kalkulationen og i Beslutningsgrundlaget anbefaler de at kommunalbestyrelsen beslutter dette den 4. oktober. Idet dette forventes besluttet, bliver der en 4 ugers høringsperiode. Dette indebærer at den endelige beslutning først kan godkendes af kommunalbestyrelsen inde i det nye år. Men derefter skal projektet gennemanalyseres og godkendes af Fors, som i positiv fald forventes at være færdig med dette primo 2023. Derefter vil etableringen af hele fjernvarme projektet incl. varmecentral etc. tage 3-5 år. Imidlertid er der fortsat mange hvis'er, nuværende område kan blive væsentligt udvidet, bl.a. afhængig af placering af Kraftvarmeværket, ligesom det nærværende område også kan blive reduceret. Så alt i alt er fjernvarmeprojektet først helt sikkert, når vi er inde i det nye år. MEN, MEN fjernvarmeprojektet bliver kun igangsat, hvis der er 80-85% tilslutning blandt alle ovenstående husstande!!!! Derfor er vor anbefaling at ingen husstande bør etablerer en stor dyr luft-vand eller jordvarme varmepumpe, idet de derved nok ikke vil tilslutte sig den store fjernvarme løsning. Da der vil gå min. 3-4 år før fjernevarmen er her, er det min personlige anbefaling, at I for at få en billigere varmeøkonomi end gas, olie og elvarme - etablere en evt. midlertidig supplerende økonomisk billig luft-luft varmepumpe, der vil kunne gennemføres for omkring kr. 20-25.000,- alt incl. Vælg et anerkendt varemærke og sørg for at anlægget er så lydløst som muligt, max. 20 decibel indendørs og max. 45 decibel udendørs, ligesom udendørsdelen bør stå så langt væk fra naboer som muligt og evt. lyd afskærmet. Idet anlægget primært kører om vinteren, hvor vi er indendørs, vil det uanset hvad, ikke forstyrre freden her på landet - og vi opnår de økonomiske besparelser, som vil være væsentlige med en typisk tilbagebetaling på 1-2 år. Det er min personlige anbefaling - det er vigtigt at du gør dig dine egne tanker og vurderinger og deraf tager din egen beslutning! Jan Adeltoft/3. oktober 2022

  • Bygadens trafikløsning?

    Trafiksikkerhed, ja tak! Men vi skal passe på vores lokale erhvervsliv - siger Claus Jørgensen SF og Sine Gormsen S Claus og Sine havde nedenstående fornuftige indlæg i Dagbladet 21. september 2022. Bygaden i Lejre har længe været en farlig vej at færdes langs for borgere til fods eller på cykel. Mange mennesker krydser hver dag vejen i forbindelse med ærinder i bager og købmand eller på vej til og fra stationen via stisystemet. Og samtidig kører mange borgere igennem eller de parkerer i gaden i forbindelse med indkøb i butikkerne. Der køres nogle gange lidt for stærkt, og der opstår dagligt situationer i forbindelse med de mange parkerede biler langs vejen – situationer som opleves farlige, særligt af de gående eller cyklende borgere. Derfor er det nødvendigt at øge sikkerheden for alle borgere – og gerne med tiltag, der får effekt med det samme. Når vi laver trafiksikkerhedsændringer i byrummet, skal det være gennemtænkt, også med hensyn til de berørte handelsdrivende. Sikkerheden er vigtig, men det skal også have høj prioritet at bevare handelsmulighederne i landsbyerne i kommunen. Butikkerne skaber liv, job, omsætning, mødesteder og landsbyånd. Vores bager og købmand i Bygaden har ligesom alle andre mindre butikker brug for, at borgerne nemt kan komme til og fra butikkerne, og dermed sikre indtjening, særligt i disse tider med energikrise og svimlende el-priser. Priser, der lige nu, lukningstruer præcis disse erhverv. Bageren og købmanden i Lejre er blevet hørt i forbindelse med Udvalget for Trafik, Miljø og Byggeris sag om trafiksanering i Bygaden. I sidste uge besluttede et flertal bestående af V og K, mod ønskerne fra de berørte parter, at trafiksaneringsprojektet skal gennemføres med opsætning af en række steler (pullerter) for at umuliggøre parkering tæt ved købmand og bager. SF stemte imod opsætningen af steler. De planlagte steler ud foran bageren vil, ifølge ejeren af bageren, betyde, at der tabes omsætning. Mange håndværkere parkerer her deres biler med trailer eller andre større arbejdskøretøjer i de tidlige morgentimer for at købe morgenmad og frokost. Der er en risiko for, at de vil ophøre med at lægge vejen forbi bageren i Lejre, når de ikke må parkere. SF og S mener, at der er truffet en forkert beslutning. Vi mener, at den kommende løsning skal sikre, at 1) bilister sænker farten, 2) bløde trafikanter kan krydse gaden på en sikker måde, 3) at parkering sker på P-pladsen ved købmanden, på P-arealet ud foran bageren eller ved Felix og 4) at bageren og købmanden fortsat kan drive forretning. Det kan sikres ved, at det nuværende løsningsforslag med en forhøjet indsnævret kørebane ud for bager og købmand gennemføres uden steler. Alternativt kunne der etableres et fodgængerfelt med lysskiltning, uden steler samt en tydelig kommunikation om parkeringsmuligheder i Bygaden. De to løsninger vil sikre, at bilister sænker farten og holder tilbage for krydsende borgere, samtidig med at kunder har nem adgang til købmand og bager. På den måde sikrer vi, at løsningen giver trafiksikkerhed, og mulighed for fortsat at drive erhverv i Bygaden, til gavn for alle Lejre borgere. Jeg er for så vidt helt enig i Claus og Signes synspunkter, naturligvis skal vi passe på vore handlende og sikre dem overlevelse, hvilket den besluttede løsning ikke gør!!! Men hvordan kan det være at forvaltning og politikere igen og igen gennemfører disse trafikale hovsa punktløsninger, uden at borgerne bliver inddraget, inden man gennemfører en løsning? Vi har i flere år påpeget behovet for at man ser på den trafikale moras of hele området, dvs. lader borgerne kommer med forslag til alle de ting, som de hver især kunne foreslå. Det var netop denne borgerdialog, vi forventede ville blive bedre ved skiftet i kommunalbestyrelsen. Resultatet er desværre meget skuffende. Vi har i Lejre-Allerslev Grundejerforening haft følgende trafikforslag på bordet, for området: Problemet er primært dem som kører for stærkt, typisk gennemkørende. Max. 20 km påbudstavler i Bygaden (som politiet kan retsforfølge) Meget forhøjet torv og anden belægning i området Købmand+hele det røde Bagerhus Fjerne købmandens udendørs område Fjerne fortove, i stedet male parkeringsområde Flytte cykler, etablere selvstændig Christiania cykel parkering Forbyde kørsel af børn til/fra Allerslev skole Opsætte 40 km påbudstavler indenfor alle landsbyskilte Etablere landsby skilte i Allerslev huse (fjerner noget af trafikken fra Ringstedvejen Disse prisbillige forslag er kun et lille udpluk, prøv dog at etablere en sammenhængende plan for hele området - underforstået er endnu engang at de handlende også vil kunne se en fordel i den løsning som besluttes. Kommunen har anskaffet et ganske godt software, specielt for borgerinddragelse og dialog. Hvorfor bruger kommunen ikke dette til at få alle borgere i tale, om dette lokalt specifikke problem, fremfor at det kun bliver til sporadiske usammenhængende grynt på Facebook? Ikke blot borgere, men også forvaltning og politikere kan undervejs, i en sådan proces, komme med indspark. En løsning kommer ikke med en enkelt 2 timers høring, men gennem dialog og brainstorming. Men tak til Sine og Claus for at de har påpeget det forkerte i den valgte trafikløsning, foretaget af en forvaltning og politikere, uden hensyntagen til borgerne og vore handlende. Jan Adeltoft/21. september 2022

  • Bliver fjernvarme mulig i Lejre?

    Lejre kommune anbefaler landsbyer og grupper af huse, at finde en fælles varmepumpe- eller jordvarmeløsning, men som sidste nyt, vil kommunen nu gerne gå ind i koordineringen. Niels Rolf Jacobsen fra Lejre kommune, underbyggede ganske professionelt og ærligt, hvilken kæmpe opgave det bliver at flytte gas og olie brugere til en CO2 neutral opvarmning, dvs. til individuelle varmepumper og fjernvarme. Lejre kommune er i deres energi screening kommet frem til, at fjernvarme kun kan komme på tale i 3 byer, Osted, Lejre By og Kirke Såby (Hvalsø har allerede fjernvarme). I Lejre By endda kun halvdelen af byen - dvs. vest for Lavringe Å. Ved mødet i Hvalsø angav Grethe Saabye, at nu måtte hver hustand/landsby selv finde en løsning og at kommunen ikke kunne gå ind i de individuelle projekter, men at man kunne søge om økonomisk tilskud fra en pulje - derigennem at få midler til rådgiver bistand. Et hav af protester over at kommunen ikke ville være med til at rådgive, har efterfølgende fået Grethe Saabye til at love, at kommunen vil gå ind i en mere rådgivende rolle, hvilket vel også ville være naturligt, da det højst sandsynligt stort set nok kun vil være de samme 2-3 løsninger, vi alle skal have. Til sammenligning troede man i Viby, at det kun var en lille del af byen, som ville blive tilsluttet fjernvarmen. Dette har FORS nu ændret og kikker seriøst nu på, at "hele" Viby kan komme med i ét stort fjernvarmeprojekt. Således er fjernvarme i dag, ikke kun et økonomisk regnestykke, men også et samfundsøkonomisk projekt, hvor reduktion af CO2 samt den fremtidige mulighed for at ændre opvarmnings "brændsel" ét sted fremfor hos hver husstand, vil være fornuftigt. Men den samlede økonomi skal hænge sammen, dvs. prisen/måned må ikke være højere end for 2 år siden, gerne lavere. Det ville klæde Lejre Kommune, gennem FORS, at være forrest i denne omstilling i Danmark. Kun ved 80% tilslutning til fjernvarme, kan det blive etableret, vel og mærke, uden at man efterfølgende kan framelde sig - hvilket er et stort problem, hvis det er mindre private fællesskaber, hvor man løbende kan framelde sig ordningen, hvorved de resterende husstande hænger på de store fællesudgifter. Men juridisk kan dette måske imødegåes. Fjernvarme løsning, bliver først vedtaget ved årsskiftet. Jan Adeltoft/17. september 2022

  • Forbud mod blødkogte æg?

    Bilfri weekender, kun biler med ulige numre, må køre på ulige datoer som i 1973/74. Vi har prøvet det før og denne gang måske værre, måske lukkes der ned for gassen - hvis ikke vi hver især gør noget drastisk for at reducere vores energiforbrug. Nedenfor har vi angivet forskellige enkle spareforslag. Så galt går det forhåbentlig ikke, men vi tænker vist alle i besparelser, mange bække små, så hvem ved om vi må tænke i fødevarer som kræver minimal energi, som f.eks. et skønt blødkogt æg - må vi glemme for en periode. Vi der oplevede 1973/74 med bilfrie søndage og en masse andre restriktioner ser det ikke som verdens undergang. Men lad os nu ikke male fanden på væggen. Bilfrie søndage havde rent faktisk også charmer og blev helt naturligt. Men vi må hver især gøre vores for at reducere energiforbruget, både pga. manglen på gas og de sindsygt høje energipriser, som bl.a. også skyldes moms og statens energiafgifter på energipriserne. Se mere detaljerede sparetips på: sparenergi.dk NettoPower sparetips, disse 25 sider er nogle af de bedste sparetips jeg har set Brug nu god tid på at læse al dette igennem, der er rigtig mange penge at spare, vel og mærke uden at investere en eneste krone. Jan Adeltoft/15. september 2022

bottom of page