top of page
  • lejreby.dk

Hvorfor vil Teknisk Forvaltning ikke høre på borgere og handlende, vedr. trafik??

Teknisk Forvaltning har imod borgere, bageren og købmandens indsigelser, besluttet at indføre parkering forbudt ud for bageren og købmanden. Jeg frygter at dette kan blive dødsstødet for vore sidste gode forretninger i Bygaden, som i forvejen kæmper med inflationen.



Vi har talt og talt om den voldsom øgede trafik i Lejre By, bedt om at blive inddraget i løsninger, men igen og igen beslutter Teknisk Forvaltning og politikerne, hen over hovedet på borgere og købmanden samt bageren hvad hovsa løsningerne skal være.


Det er ikke lige den borgerinddragelse vi forventede ved kommunalvalget og som var en væsentlig stemmeparameter, da vi valget en ny kommunalbestyrelse - hvad er det der sker??


Hvorfor bruger Teknisk Forvaltning ikke borger-inddragelses-portalen Citizen Lab, til netop denne udfordring. Hvor svært kan det være, alternativt kan vi blot oprette en Facebook Trafik gruppe, men kommunens nye rigtig gode portal vil være oplagt til at føre dialog mellem borgerne, forvaltningen og politikerne.


Tør de ikke, vil de ikke, syntes de at borgerne ikke skal blande sig i DERES beslutninger?


Vi har gennem Lejre-Allerslev Grundejerforening i snart 30 år forgæves prøvet at få indført 40 km påbudstavler, cykel- gangsti fra kirken til borgmesterstien, 60 km påbudstavler i Allerslev Huse, cykelsti ud til Lynghøjsøerne/Katedralen, 20 km påbudstavler i Bygaden, etc.


Altid er forklaringen prioritering og at man mangler penge, dette til trods for at ingen andre områder i Lejre kommune er belastet af +3-400 nye boliger og voldsom øget pendlertrafik fra Ringstedvejen og Hvalsø og opland.


Det er virkelig op ad bakke med borgerinddragelse i Lejre kommune.


Jan Adeltoft/

14 views0 comments
bottom of page