top of page
lejreby.dk

Bliver fjernvarme mulig i Lejre?

Lejre kommune anbefaler landsbyer og grupper af huse, at finde en fælles varmepumpe- eller jordvarmeløsning, men som sidste nyt, vil kommunen nu gerne gå ind i koordineringen.

Niels Rolf Jacobsen fra Lejre kommune, underbyggede ganske professionelt og ærligt, hvilken kæmpe opgave det bliver at flytte gas og olie brugere til en CO2 neutral opvarmning, dvs. til individuelle varmepumper og fjernvarme.


Lejre kommune er i deres energi screening kommet frem til, at fjernvarme kun kan komme på tale i 3 byer, Osted, Lejre By og Kirke Såby (Hvalsø har allerede fjernvarme). I Lejre By endda kun halvdelen af byen - dvs. vest for Lavringe Å.


Ved mødet i Hvalsø angav Grethe Saabye, at nu måtte hver hustand/landsby selv finde en løsning og at kommunen ikke kunne gå ind i de individuelle projekter, men at man kunne søge om økonomisk tilskud fra en pulje - derigennem at få midler til rådgiver bistand.


Et hav af protester over at kommunen ikke ville være med til at rådgive, har efterfølgende fået Grethe Saabye til at love, at kommunen vil gå ind i en mere rådgivende rolle, hvilket vel også ville være naturligt, da det højst sandsynligt stort set nok kun vil være de samme 2-3 løsninger, vi alle skal have.


Til sammenligning troede man i Viby, at det kun var en lille del af byen, som ville blive tilsluttet fjernvarmen. Dette har FORS nu ændret og kikker seriøst nu på, at "hele" Viby kan komme med i ét stort fjernvarmeprojekt.



Således er fjernvarme i dag, ikke kun et økonomisk regnestykke, men også et samfundsøkonomisk projekt, hvor reduktion af CO2 samt den fremtidige mulighed for at ændre opvarmnings "brændsel" ét sted fremfor hos hver husstand, vil være fornuftigt. Men den samlede økonomi skal hænge sammen, dvs. prisen/måned må ikke være højere end for 2 år siden, gerne lavere.


Det ville klæde Lejre Kommune, gennem FORS, at være forrest i denne omstilling i Danmark. Kun ved 80% tilslutning til fjernvarme, kan det blive etableret, vel og mærke, uden at man efterfølgende kan framelde sig - hvilket er et stort problem, hvis det er mindre private fællesskaber, hvor man løbende kan framelde sig ordningen, hvorved de resterende husstande hænger på de store fællesudgifter. Men juridisk kan dette måske imødegåes.

Fjernvarme løsning, bliver først vedtaget ved årsskiftet.


Jan Adeltoft/17. september 2022

82 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page