top of page
  • lejreby.dk

"Lejre By" får 98% sikkert - fjernvarme

Det ligger nu klart at en del af Lejre By,

højst sandsynligt får fjernvarme i nedenstående område.

Mødereferat fra de 10 grundejerforeningers møde den 22. september, kan hentes her.

Agenda for beslutningen skal vedtages den 4. oktober 2022, kan hentes her.

Beslutningsgrundlaget for "Lejre By" per 29. september 2022, kan hentes her.


Konklusion

For hele Lejre By, er etablering af fjernvarme ikke økonomisk, ud fra nuværende kalkulationer.

Men ved at medtage kun den ældre del af Lejre By, illustreret på ovenstående kort, balancerer kalkulationen og i Beslutningsgrundlaget anbefaler de at kommunalbestyrelsen beslutter dette den 4. oktober.


Idet dette forventes besluttet, bliver der en 4 ugers høringsperiode. Dette indebærer at den endelige beslutning først kan godkendes af kommunalbestyrelsen inde i det nye år.


Men derefter skal projektet gennemanalyseres og godkendes af Fors, som i positiv fald forventes at være færdig med dette primo 2023.


Derefter vil etableringen af hele fjernvarme projektet incl. varmecentral etc. tage 3-5 år.


Imidlertid er der fortsat mange hvis'er, nuværende område kan blive væsentligt udvidet, bl.a. afhængig af placering af Kraftvarmeværket, ligesom det nærværende område også kan blive reduceret. Så alt i alt er fjernvarmeprojektet først helt sikkert, når vi er inde i det nye år.


MEN, MEN fjernvarmeprojektet bliver kun igangsat, hvis der er 80-85% tilslutning blandt alle ovenstående husstande!!!!


Derfor er vor anbefaling at ingen husstande bør etablerer en stor dyr luft-vand eller jordvarme varmepumpe, idet de derved nok ikke vil tilslutte sig den store fjernvarme løsning.


Da der vil gå min. 3-4 år før fjernevarmen er her, er det min personlige anbefaling, at I for at få en billigere varmeøkonomi end gas, olie og elvarme - etablere en evt. midlertidig supplerende økonomisk billig luft-luft varmepumpe, der vil kunne gennemføres for omkring kr. 20-25.000,- alt incl.


Vælg et anerkendt varemærke og sørg for at anlægget er så lydløst som muligt, max. 20 decibel indendørs og max. 45 decibel udendørs, ligesom udendørsdelen bør stå så langt væk fra naboer som muligt og evt. lyd afskærmet.

Idet anlægget primært kører om vinteren, hvor vi er indendørs, vil det uanset hvad, ikke forstyrre freden her på landet - og vi opnår de økonomiske besparelser, som vil være væsentlige med en typisk tilbagebetaling på 1-2 år.


Det er min personlige anbefaling - det er vigtigt at du gør dig dine egne tanker og vurderinger og deraf tager din egen beslutning!


Jan Adeltoft/3. oktober 2022

1,578 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page