Pastor Exner fredningerne af områder omkring danske kirker, tilbage omkring 1950 er en nærmest kulturarv, men ikke må røre. At tænke sig, at han på daværende tidspunkt, forudså at hvis der ikke blev sat en stopper, ville udsigten til kirkerne blive lukket af kommende bygninger, hvorved åbenheden omkring kirkerne ville forsvinde og kirkeklokkernes ringen, ikke længere kan høres i sognet, idet lyden dæmpes af bygninger - og kirkerne er den største kulturarv i Danmark - endda endnu mere i dag end de har været. Min henvendelse er ønsket om at - Kirke fredningen af Allerslev Gl. Skole matr. nr. 1, skrevet den 8. november 1949 og endeligt tinglyst 29. august 1951 - forbliver som den er, dvs. der må ikke bygges flere bygninger på hele matrikel 1. Årsagen er at Lejre Kommune udbød Allerslev Gl. Skole til salg, dog undtagen Seniorhuset, som i 1949 husede skoleklassen fra 1-3 klasse, og hvor de større klasser gik i de andre bygninger. I Kommunens udbudsmateriale indgik beregninger på, hvad det ville koste at nedrive skolen og omdanne arealet til et stort lejligheds kompleks i flere etager, hvor kommunen angav at de var indstillet på at bebyggelsesprocenten kunne blive 50% (ganske uhørt i en landsby), dvs. yderligere flere bygninger kunne blive bygget. Lejre kommune er godt klar over, at der foreligger en fredning af matrikel nr. 1, men angiver at fredningen ved den efterfølgende areal opsplitning ikke blev overført til de andre matrikel nr., hvorfor den kun gælder for det i dag kaldte matrikel nr. 1a. Se nedenfor vedrørende dette. Ejendomsselskabet der har købt hele skolen, bortset fra matrikel 1a, kender godt til fredningen. Handlen er betinget af at arealet kan blive bebygget med nye lejligheds komplexer. Idet der ikke er ansøgt om dispensation af fredningen, vil jeg tro at de blot påbegynder bebyggelsen, idet de da forudsætter at fredningen kun andrager den i dag kaldte matrikel nr. 1a, og efterfølgende regner med dispensation fra fredningsnævnet. Idet Menighedsrådet for Allerslev Kirke har 3 medlemmer med politisk tilknytning til partierne i Kommunalbestyrelsen, der har besluttet salget, kunne jeg måske ubegrundet, frygte at de ikke ser så alvorligt på denne fredning, som alle vi der er beboere i Lejre-Allerslev området. DERFOR vil jeg godt anmode om at Fredningsnævnet i Roskilde vil præcisere denne fredning, så vi ikke risikere at ejendomsselskabet Almennr/KRAKE påbegynder bebyggelsen, med henvisning til at der ikke er registreret fredning på de købte matrikel nr. Der lægges til grund at: 1. Deklarationen fra 1949/51 gælder for hele arealet. Det betyder at senere matrikulære ændringer i den oprindelige ejendom nr. 1 ikke indskrænker deklarationen - hverken i arealmæssigt omfang eller i sit indhold, dette selvom den manglende deklaration ved en fejl ikke blev overført. 2. Der lægges til grund, at indbliks hensynet til kirken efter deklarationen , gælder uanset om man kommer mod kirken fra Lejrevej fra nord eller syd, som på daværende tidspunkt var den typiske vej man kom fra. Det er altså kirken med omgivelser - kirken i landskabsbilledet - der er i fokus, åbenhed og mod uforstyrret indblik. 3. Deklarationens formål på matrikel nr. 1, (bilag1) er at servituten skal sikre: "frie og uhindrede udsigt til kirken på vejen Lejre-Osted må der i skolehaven og den til skolen hørende legeplads ikke foretages nogen bebyggelse udover den nuværende bebyggelse for denne på i alt væsentlig samme plads og der må kun efter deklarationen opføres bebyggelse til brug for skolen." 4. Vi har ikke kunnet finde et frednings matrikelkort til matrikel 1, men har fundet matrikelkort bilag 4, sammen med en tilsvarende fredning på en grund syd for kirken matrikel nr. 7a, fredet og indført hos Fredningsnævnet den 28. juni 1951, hvoraf det fremgår at det også er hele matrikel 1 som er fredet (det skraverede felt). 5. I flg. bilag 2 som er et luftfoto fra 1949, fundet i det Kongelige Biblioteks arkiv (ID04335_041), viser området som det så ud da fredningen blev udfærdiget i 1949, hvoraf det fremgår at legepladsen er imellem alle bygninger og skolehaverne ikke ligger på matrikel 1A men på de andre parceller 6. Således kan skolehaven opfattes som haven til skolen og ikke som skolehaver, idet der da skulle have stået skolehaver. Men af både bilag 2 fra 1949 og af luftfoto (bilag 5) fra 1957, begge fundet på Det kongelige Biblioteks Arkiv, fremgår det at på begge tidspunkter, både 1949 og 8 år efter fredningen, var der blevet anlagt noget der kan ligne skolehaver. Hvis disse måtte have været skolehaver ligger disse haver, både ved gymnastiksalen og ved den store skolebygning på andre matrikler end matrikel nr. 1 - hvorfor fredningen deraf må gælde for hele området. 7. Deklarationen angiver at "og der må kun efter deklarationen opføres bebyggelse til brug for skolen", men når det ikke længere er skole, må de nye ejere ikke bygge uanset hvad. Det må have været et chock for pastor Exner, da han så hvor mange bygninger der allerede var opført omkring Allerslev Kirke i 1949, hvor fredningen blev indgivet. Lad os bevare den åbenhed og udsyn til kirkerne, uanset hvor man måtte komme fra, og som ligeledes gør at kirkeklokkerne ikke drukner i mellem bygningerne, men kan høres i sognet. Iflg. bilag 3, som er det kort køberen Almennr./KRAKE har udfærdiget, for hvor de 3 ekstra lejligheds komplekser skal placeres. Som det fremgår bliver det en tæt bebyggelse stik imod hensigten om åbenhed og udsyn til Allerslev Kirke. Jeg vil meget gerne møde op for underbygning. På forhånd tak for at du vil kikke på sagen. Med venlig hilsen Jan Adeltoft, formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening jan@adeltoft.dk Degnestavnen 6 4320 Lejre +45 27116868 Bilagene ses i menu linien under Kommunale dokumenter

Pastor Exner fredningerne af områder omkring danske kirker, tilbage omkring 1950 er en nærmest kulturarv, men ikke må røre. At tænke sig, at han på daværende tidspunkt, forudså at hvis der ikke blev sat en stopper, ville udsigten til kirkerne blive lukket af kommende bygninger, hvorved åbenheden omkring kirkerne ville forsvinde og kirkeklokkernes ringen, ikke længere kan høres i sognet, idet lyden dæmpes af bygninger - og kirkerne er den største kulturarv i Danmark - endda endnu mere i dag end de har været. Min henvendelse er ønsket om at - Kirke fredningen af Allerslev Gl. Skole matr. nr. 1, skrevet den 8. november 1949 og endeligt tinglyst 29. august 1951 - forbliver som den er, dvs. der må ikke bygges flere bygninger på hele matrikel 1. Årsagen er at Lejre Kommune udbød Allerslev Gl. Skole til salg, dog undtagen Seniorhuset, som i 1949 husede skoleklassen fra 1-3 klasse, og hvor de større klasser gik i de andre bygninger. I Kommunens udbudsmateriale indgik beregninger på, hvad det ville koste at nedrive skolen og omdanne arealet til et stort lejligheds kompleks i flere etager, hvor kommunen angav at de var indstillet på at bebyggelsesprocenten kunne blive 50% (ganske uhørt i en landsby), dvs. yderligere flere bygninger kunne blive bygget. Lejre kommune er godt klar over, at der foreligger en fredning af matrikel nr. 1, men angiver at fredningen ved den efterfølgende areal opsplitning ikke blev overført til de andre matrikel nr., hvorfor den kun gælder for det i dag kaldte matrikel nr. 1a. Se nedenfor vedrørende dette. Ejendomsselskabet der har købt hele skolen, bortset fra matrikel 1a, kender godt til fredningen. Handlen er betinget af at arealet kan blive bebygget med nye lejligheds komplexer. Idet der ikke er ansøgt om dispensation af fredningen, vil jeg tro at de blot påbegynder bebyggelsen, idet de da forudsætter at fredningen kun andrager den i dag kaldte matrikel nr. 1a, og efterfølgende regner med dispensation fra fredningsnævnet. Idet Menighedsrådet for Allerslev Kirke har 3 medlemmer med politisk tilknytning til partierne i Kommunalbestyrelsen, der har besluttet salget, kunne jeg måske ubegrundet, frygte at de ikke ser så alvorligt på denne fredning, som alle vi der er beboere i Lejre-Allerslev området. DERFOR vil jeg godt anmode om at Fredningsnævnet i Roskilde vil præcisere denne fredning, så vi ikke risikere at ejendomsselskabet Almennr/KRAKE påbegynder bebyggelsen, med henvisning til at der ikke er registreret fredning på de købte matrikel nr. Der lægges til grund at: 1. Deklarationen fra 1949/51 gælder for hele arealet. Det betyder at senere matrikulære ændringer i den oprindelige ejendom nr. 1 ikke indskrænker deklarationen - hverken i arealmæssigt omfang eller i sit indhold, dette selvom den manglende deklaration ved en fejl ikke blev overført. 2. Der lægges til grund, at indbliks hensynet til kirken efter deklarationen , gælder uanset om man kommer mod kirken fra Lejrevej fra nord eller syd, som på daværende tidspunkt var den typiske vej man kom fra. Det er altså kirken med omgivelser - kirken i landskabsbilledet - der er i fokus, åbenhed og mod uforstyrret indblik. 3. Deklarationens formål på matrikel nr. 1, (bilag1) er at servituten skal sikre: "frie og uhindrede udsigt til kirken på vejen Lejre-Osted må der i skolehaven og den til skolen hørende legeplads ikke foretages nogen bebyggelse udover den nuværende bebyggelse for denne på i alt væsentlig samme plads og der må kun efter deklarationen opføres bebyggelse til brug for skolen." 4. Vi har ikke kunnet finde et frednings matrikelkort til matrikel 1, men har fundet matrikelkort bilag 4, sammen med en tilsvarende fredning på en grund syd for kirken matrikel nr. 7a, fredet og indført hos Fredningsnævnet den 28. juni 1951, hvoraf det fremgår at det også er hele matrikel 1 som er fredet (det skraverede felt). 5. I flg. bilag 2 som er et luftfoto fra 1949, fundet i det Kongelige Biblioteks arkiv (ID04335_041), viser området som det så ud da fredningen blev udfærdiget i 1949, hvoraf det fremgår at legepladsen er imellem alle bygninger og skolehaverne ikke ligger på matrikel 1A men på de andre parceller 6. Således kan skolehaven opfattes som haven til skolen og ikke som skolehaver, idet der da skulle have stået skolehaver. Men af både bilag 2 fra 1949 og af luftfoto (bilag 5) fra 1957, begge fundet på Det kongelige Biblioteks Arkiv, fremgår det at på begge tidspunkter, både 1949 og 8 år efter fredningen, var der blevet anlagt noget der kan ligne skolehaver. Hvis disse måtte have været skolehaver ligger disse haver, både ved gymnastiksalen og ved den store skolebygning på andre matrikler end matrikel nr. 1 - hvorfor fredningen deraf må gælde for hele området. 7. Deklarationen angiver at "og der må kun efter deklarationen opføres bebyggelse til brug for skolen", men når det ikke længere er skole, må de nye ejere ikke bygge uanset hvad. Det må have været et chock for pastor Exner, da han så hvor mange bygninger der allerede var opført omkring Allerslev Kirke i 1949, hvor fredningen blev indgivet. Lad os bevare den åbenhed og udsyn til kirkerne, uanset hvor man måtte komme fra, og som ligeledes gør at kirkeklokkerne ikke drukner i mellem bygningerne, men kan høres i sognet. Iflg. bilag 3, som er det kort køberen Almennr./KRAKE har udfærdiget, for hvor de 3 ekstra lejligheds komplekser skal placeres. Som det fremgår bliver det en tæt bebyggelse stik imod hensigten om åbenhed og udsyn til Allerslev Kirke. Jeg vil meget gerne møde op for underbygning. På forhånd tak for at du vil kikke på sagen. Med venlig hilsen Jan Adeltoft, formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening jan@adeltoft.dk Degnestavnen 6 4320 Lejre +45 27116868 Bilagene ses herunder og i menu linien under Kommunale dokumenter Kommunen siger at denne fredning kun gælder for "seniorhuset" og ikke hele grunden. Kun en spekulant vil prøve at få omstødt en fredning = Lejre Kommunalbestyrelse! Se under menupunkt: Artikler for Lejre Allerslev Gl. Skole i 1949 Vi fandt dette luftfoto på det Kongelige Biblioteks Arkiv. Her ses hvor skolegården, legepladsen er samt skolehaven. Begge ligger IKKE på "seniorhusets matrikel", men på resten af området. Se under menupunkt: Artikler for Lejre Fredningsmatrikelkort Kommunen hæfter sig ved at der står uautoriseret, men bemærk at kortet ligger i Fredningsnævnets arkiver med samme bilagsnr. som fredningen. Kun en spekulant vil bruge alle kneb til at omstøde en fredning på vor gamle skole, uden respekt for Allerslev Gl. Skole og Kirke! Se under menupunkt: Artikler for Lejre

Kommunen hæfter sig ved at der står uautoriseret, men bemærk at kortet ligger i Fredningsnævnets arkiver med samme bilagsnr. som fredningen. Kun en spekulant vil bruge alle kneb til at omstøde en fredning på vor gamle skole, uden respekt for Allerslev Gl. Skole og Kirken! Jan Adeltoft/4. februar 2018

Vi fandt dette luftfoto på det Kongelige Biblioteks Arkiv. Her ses hvor skolegården, legepladsen er samt skolehaven. Begge ligger IKKE på "seniorhusets matrikel", men på resten af området. Jan Adeltoft/4. februar 2018

Kommunen siger at denne fredning kun gælder for "seniorhuset" og ikke hele grunden. Kun en spekulant vil prøve at få omstødt en fredning = Lejre Kommunalbestyrelse! Jan Adeltoft/4. februar 2018

Borgmesteren svarer: 1. Lukket møde vedr. salg af Allerslev Gl. Skole er lovligt 2. Vi har et godt demokrati i Lejre! 3. Referat er nu tilgængeligt (se under kommunale dokumenter i menuen) Nu har jeg læst referatet igennem og forstår fortsat ikke hvorfor vi ikke måtte høre dialogen mellem politikerne mht. hvorfor de valgte at sælge til netop ejendomsselskabet. - Men i salgspapirerne står der, at salget er betinget af at fredningen ikke står i vejen for bygning af de 3 lejligheds komplekser - ups, salget kan altså gå tilbage! - Undrer mig endvidere over at advokat evalueringen ikke har medtaget dette punkt i hans anbefaling om at sælge til ejendomsselskabet? - Undrer mig over at kommunen ikke på forhånd har fået afklaret fredningen og fortsat endnu ikke har gjort det, når nu man har ofret kr. 500.000 på salgsomkostninger? - Der er hensigtserklæringer, men der står intet om at køber ikke må rive bygninger ned og bygge op igen? - At der i den økonomiske analyse angives at de kr. 7 mio. skal bruges til udbygning af hallen, men hvad med udbygning af skolelokaler og børnhaven/vuggestuen, eller er det fordi man vil øge klassekvotienten i Allerslev Skole og proppe flere børn i nuværende Skjoldungebørnehave? Åh ja, jeg forstår Borgmesterne syntes at lokaldemokratiet har det godt i Lejre. Holdningen til at kommunalbestyrelsen ved bedre, vil nok ikke ændrer sig, før folketinget har indført bestemmende folkeafstemninger i kommunerne - for borgerne i lokalområderne. Jan Adeltoft/30. januar 2018

Ja, det er som at slå i en dyne, men det får kun mig til at banke endnu mere på vor manglende lokaldemokrati. Mon ikke de fleste i vore 49 landsbyer enten har oplevet et sådant forløb eller frygter at de bliver de næste. Vi må starte en bevægelse for at få indført bindende afstemninger i lokalområder, der bliver berørt af overformynderiet - kommunalbestyrelsen! Jan Adeltoft/25. januar 2018

Jeg deltog på ejendomsselskabets introduktionsmøde den 17. januar og fik her en opdatering. De 3 lejlighedskomplekser skal fortsat bygges, under forudsætning at fredningen ikke går dem imod, dog overvejes det nu at ændre længen mod Gl. Byvej til 1 etage med saddeltag. De angiver at kommunen har udtalt at fredningen kun gælder "seniorhuset", som de ikke har købt. Kommunen er nu så langt i detailplanlægningen at de har set det fornuftige i ikke at placere indkørsel fra den smalle private Gl. Byvej, men istedet etablerer en ny vej fra Lejrevej - rigtig godt nyt. En lejlighed på 100 m2 forventes at koste omkring kr. 2,5 - 3 mio. Hele den finansielle konstruktion bærer præg af, at det bliver et fællesskab/kollektivagtig - hvilket nok indebærer at det primært bliver unge familier, som er med i de 20% af befolkningen, som måtte ønske denne boligform. Frednings spørgsmålet er: - Gælder den på hele skolen og ikke kun "seniorhuset" - Var legepladsen i 1949 kun foran på "seniorhusets" grund - Lå "skolehaverne" ligeledes kun på "seniorhusets" grund og ikke andre steder på hele skolearealet Hvis Fredningsnævnet fastholder at fredningen gælder hele skole arealet, må det forventes at de 3 lejligheds komplekser ikke kan blive bygget. Det vigtigste for os naboer er, at bygningerne bevares med al deres historie og at minimum lejlighedkomplekset klods op ad Gl. Byvej i 2 etager - ikke bliver etableret. Om ejendomsselskabet Almenr/Krake da kan få projektet til at hænge økonomisk sammen - er et godt spørgsmål, dvs. går handlen tilbage eller sidder de med sorteper - det er udelukkende et spørgsmål om køber har indført, at handlen er betinget af at de kan bygge de 3 lejlighedskomplekser, men de siger at det godt kan hænge sammen, hvis der ikke bliver yderligere bygget - vi får se. 18. januar 2018, revideret den 20. januar 2018 Jan Adeltoft, formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening Voldsom udbygning af Allerslev Gamle Skole vedtaget! Kommunalbestyrelsen har vedtaget at der gerne må bygges 2 stk. 2 etagers udlejningsejendomme i 2 etager, heraf den ene tæt på den 3 meter smalle Gl. Byvej, overfor de gamle stråtækte beboelseshuse. Hertil kommer +1 ny tilbygning i 1 etage. Desuden kan vi se på tegningerne fra ejendomsfirmaet KRAKE at der er angivet indkørsel fra den private Gl. Byvej, hvor der pt. er indkørsel forbudt. Kirkefrednings servituten mod yderligere udbygning på området ses der stort på. Det eneste positive er, at bestående bygninger ikke rives ned, for at give plads til endnu flere boliger. Da vi intet kender til beslutningsgrundlaget, er tegningerne taget fra KRAKES website. Sådan fungerer lokal demokratiet i Lejre - ingen politisk dialog med de lokale borgere, inden beslutninger! Jan Adeltoft/19. december 2017 Intet referat om dette punkt! Fra start til slut kender vi ikke politikernes beslutnings grundlag. Hvad siger de til Kirkefredningen? Har de godkendt at der er planlagt bygning af 3 etage udlejningsejendomme, den ene tæt på Gammel Byvej? Hvad siger politikerne til at der er planlagt med til- og frakørsel på den gamle smalle Gammel Byvej, fremfor pt. Lejrevej? Sådan fungerer Lejres lokal demokrati. Jan Adeltoft/19. december 2017 Hvad bliver Friskolens alternativ? Den økonomiske forskel på de 2 tilbud var blot ca. kr. 2,5 mio. Skal sættes op imod at der nok skal spenderes op imod kr. 20 mio. til ny børnehave, skole udbygning og hal. Jan Adeltoft/19. december 2017 Borgerne havde ingen indflydelse! Politikerne har fortalt at området skal sælges, men borgerne havde ingen indflydelse på valget. Sådan fungerer Lejres lokal demokrati. Jan Adeltoft/19. december 2017 Super godt og konstruktivt læserbrev her 5 minutter i 12, mht. salget. Godt skrevet, det må da gøre indtryk, hvad de lokale ønsker. Vi må håbe at det politiske flertal vil indføre lokal demokrati og ikke opføre sig som smagsdommere, uden hensyntagen til ønsker fra de 675 underskrifter. Fortsat god søndag. Jan Adeltoft/17. december 2017

Intet referat om dette punkt! Fra start til slut kender vi ikke politikernes beslutnings grundlag. Hvad siger de til Kirkefredningen? Har de godkendt at der er planlagt bygning af 3 etage udlejningsejendomme, den ene tæt på Gammel Byvej? Hvad siger politikerne til at der er planlagt med til- og frakørsel på den gamle smalle Gammel Byvej, fremfor pt. Lejrevej? Sådan fungerer Lejres lokal demokrati. Jan Adeltoft/19. december 2017

Hvad bliver Friskolens alternativ? Den økonomiske forskel på de 2 tilbud var blot ca. kr. 2,5 mio. Skal sættes op imod at der nok skal spenderes op imod kr. 20 mio. til ny børnehave, skole udbygning og hal. Jan Adeltoft/19. december 2017

Borgerne havde ingen indflydelse! Politikerne har fortalt at området skal sælges, men borgerne havde ingen indflydelse på valget. Sådan fungerer Lejres lokal demokrati. Jan Adeltoft/19. december 2017

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at der gerne må bygges 2 stk. 2 etagers udlejningsejendomme i 2 etager, heraf den ene tæt på den 3 meter smalle Gl. Byvej, overfor de gamle stråtækte beboelseshuse. Hertil kommer +1 ny tilbygning i 1 etage. Desuden kan vi se på tegningerne fra ejendomsfirmaet KRAKE at der er angivet indkørsel fra den private Gl. Byvej, hvor der pt. er indkørsel forbudt. Kirkefrednings servituten mod yderligere udbygning på området ses der stort på. Det eneste positive er, at bestående bygninger ikke rives ned, for at give plads til endnu flere boliger. Da vi intet kender til beslutningsgrundlaget, er tegningerne taget fra KRAKES website. Sådan fungerer lokal demokratiet i Lejre - ingen politisk dialog med de lokale borgere, inden beslutninger! Jan Adeltoft/19. december 2017