Search Results

Det mest spændende ved mødet var at borgmester Carsten Rasmussen gav garanti for at der ville være både vuggestue- og børnehavepladser til alle de nye 2-300 boliger børn i Skjoldungebørnehaven samt at klassekvotienten på Allerslev Skole ikke ville stige. Tak til Carsten, nu håber vi, du holder ord.

Det er lidt påfaldende at denne pasus står i Kommuneplanen, når kommunen samtidig med alle midler og advokathjælp vil omgå Kirkefredningen på Allerslev Gl. Skole. Ved mødet vedr. Muningårdens udstykning, blev der stillet spørgsmål mht. om disse 2-300 nye familier, dvs. tilsvarende antal børn, som kommer til Lejre-Allerslev i løbet af de næste par år, vil påvirke klassekvotienten på Allerslev Skole og om der er børnehavepladser nok samt hvad man vil gøre med den øgede trafik. Borgmester Carsten Rasmussen svarede ganske frejdigt, at der ikke ville blive rørt ved klassekvotienter og at der vil være plads til børnene, ligesom det ikke vil påvirke trafiksituationen! Jeg vil da håbe han får ret, men jeg kunne godt tænke mig at se den Cowi rapport, som skulle komme i januar, for ved selvsyn at forstå, hvordan det kan lade sig gøre! Man kan frygte, at det er historien om igen, hvor borgmesteren fremlage en statistik, som viste at der over de næste 10 år, kun skulle bruges +4 P-pladser ved toget, hvorfor man ville sløjfe halvdelen af den store P-plads. Borgmesteren blev gudskelov klogere. På mit spørgsmål ved Muningård-mødet om hvorfor kommunen ikke tænker på alle seniorerne i området, når de vedtager 2-300 nye boliger, uden at seniorerne får mulighed for at få en mindre bolig i et plan - frembragte det megen moro, idet Borgmesteren og Ivan Mott derefter konkluderede at så måtte de da sætte kvoten af Almenyttige boliger op for området. Her må jeg SKARPT tage afstand, idet kommunen kun har råderet over 25% af de Almennyttige boliger og det endda kun til akutventelisten, som iflg. Ivat Mott var oppe omkring 1.000 og her vil seniorer med penge på bankbogen ALDRIG få en bolig - så hvis de ikke står forrest på ventelisten hos boligselskabet - må flytte fra deres netværk og Lejre kommune. Det kan da også være ligemeget, når f.eks. de 29 boliger på Rynkebjergaard bygges i 2 etager ikke særligt senior venligt. Men hvis kommunen hjalp med etablering af en større andelsboligforening, ville seniorern have en chance for at blive boende i dette skønne område, som de og vi er så glade for. Jan Adeltoft, formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening/19. marts 2018

1. Den 6. februar indsendte kommunen til Fredningsnævnet mht. fredningsafklaring. Utroligt at det ikke blev gjort, inden skolen kom til salg. 2. Køberen har en købsklausul der indebærer, at hvis Fredningsnævnet fastholder fredningen og der ikke må bygges, kan handlen gå tilbage og iflg. borgmesteren er der ikke en plan B! 3. Salget skete på basis af vægtning 70% økonomi og 30% Vores Sted. 4. Der er ingen kommunal klausul om at bygningerne ikke må rives ned. 5. Idet grundkvoten (højden på Lejrevej) svinger fra 25 til 27,5 meter, må en evt. ny ejendom ikke være højere end 1 etage over Lejrevej. Dette vil kommunen kikke på. 6. Kommunen vil henstille til at lastbiler og tunge bygningsmaskine til Allerslev Gl. Skole, ikke kommer til at ødelægge asfalt og kloakker på den private Gl. Byvej. Men køberen var god til at sælge kollektiv projektet og var indstillet på at: - ikke bygge ud til Gl. Byvej, istedet modsat over imod Rådhuset - ind- og udkørsel kommer til at ske fra Lejrevej og ikke fra Gl. Byvej - give nuværende brugere fortsat adgang til gymnastiksalen, men der var ingen garanti, da det vil være dem, som flytter ind, der kommer til at bestemmer dette. Til trods for kun 1 uges mødevarsel og intet om mødet i medierne, var mødet velbesøgt og viser den store interesse og utryghed for hvad det reelt ender med. Vi må konstatere at de 675 underskrifter for at bygningerne ikke bliver revet ned og at salget skulle være baseret på 70% Vores Sted og 30% på økonomi, har været forgæves - det er igen og igen lokaldemokratiets forhold i Lejre! Men med Ivan Mott som formand for Teknik og Miljø burde der være en chance for større forståelse for bevaring af bygningerne, fredningen, dialog og øget informationsniveau. Jan Adeltoft/11. marts 2018

Bedre sent end aldrig, men med mindre end 1 uges varsel har kommunen inviteret til et orienterende møde om, hvad der ligger af bindinger i salgsaftalen af Allerslev Gl. Skole. Ligeledes vil køberne fortælle om tankerne bag bofællesskabet og dermed også om bestående bygningerne samt de planlagte 3 nye. Please mød op og giv din mening til kende. Jeg er i hvertilfælde nysgerrig for: 1. Hvordan kan man beslutte og sælge, uden dialog med borgerne og hvorfor må borgerne ikke høre partiernes kommentarer? 2. Hvorfor fik borgerne aldrig svar på 675 underskrifter for 70% Vores Sted og 30% økonomi samt stoppet mulig nedrivning? 3. Hvordan kan man sælge og planlægge med nye bygninger uden at fredningsklausulen er afklaret? 4. Hvad gøres der ved fredningsklausulen? 5. Er der bindinger på, om man må fjerne gamle bygninger og bygge nye på samme fundament? 6. Hvilke krav er der til ny bebyggelse, hvis de gerne må bygges af fredningsnævnet? 7. Tilkørselsforhold til bebyggelsen? 8. Hvor skal de 28 parkeringspladser placeres? 9. Hvor bliver den trafik- og befolkningsanalyse af fremlagt fra Cowi, som skulle have været givet ultimo januar til kommunalbestyrelsen og er disse 28 familier inkluderet? 10. Man kan kikke isoleret på Degnejorden, Rynkebjerggårds udstykningen, Valdemarsgårds udstykningen, Muningårs udstykningen og her Allerslev Gamle Skole bolig udstykningen - men som samlet nærmer sig en 50% øgning af befolkningen i Lejre-Allerslev indenfor et par år - er der styr på vuggestuer, børnehaver, skole og SFO, trafiksituationen - hvad er planerne? Det er i kantinen på: Allerslev Skole, Bispegårdsvej kl. 19.30 på mandag den 5 marts Jan Adeltoft, formand Lejre-Allerslev Grundejerforening 27. februar 2018

Pastor Exner fredningerne af områder omkring danske kirker, tilbage omkring 1950 er en nærmest kulturarv, men ikke må røre. At tænke sig, at han på daværende tidspunkt, forudså at hvis der ikke blev sat en stopper, ville udsigten til kirkerne blive lukket af kommende bygninger, hvorved åbenheden omkring kirkerne ville forsvinde og kirkeklokkernes ringen, ikke længere kan høres i sognet, idet lyden dæmpes af bygninger - og kirkerne er den største kulturarv i Danmark - endda endnu mere i dag end de har været. Min henvendelse er ønsket om at - Kirke fredningen af Allerslev Gl. Skole matr. nr. 1, skrevet den 8. november 1949 og endeligt tinglyst 29. august 1951 - forbliver som den er, dvs. der må ikke bygges flere bygninger på hele matrikel 1. Årsagen er at Lejre Kommune udbød Allerslev Gl. Skole til salg, dog undtagen Seniorhuset, som i 1949 husede skoleklassen fra 1-3 klasse, og hvor de større klasser gik i de andre bygninger. I Kommunens udbudsmateriale indgik beregninger på, hvad det ville koste at nedrive skolen og omdanne arealet til et stort lejligheds kompleks i flere etager, hvor kommunen angav at de var indstillet på at bebyggelsesprocenten kunne blive 50% (ganske uhørt i en landsby), dvs. yderligere flere bygninger kunne blive bygget. Lejre kommune er godt klar over, at der foreligger en fredning af matrikel nr. 1, men angiver at fredningen ved den efterfølgende areal opsplitning ikke blev overført til de andre matrikel nr., hvorfor den kun gælder for det i dag kaldte matrikel nr. 1a. Se nedenfor vedrørende dette. Ejendomsselskabet der har købt hele skolen, bortset fra matrikel 1a, kender godt til fredningen. Handlen er betinget af at arealet kan blive bebygget med nye lejligheds komplexer. Idet der ikke er ansøgt om dispensation af fredningen, vil jeg tro at de blot påbegynder bebyggelsen, idet de da forudsætter at fredningen kun andrager den i dag kaldte matrikel nr. 1a, og efterfølgende regner med dispensation fra fredningsnævnet. Idet Menighedsrådet for Allerslev Kirke har 3 medlemmer med politisk tilknytning til partierne i Kommunalbestyrelsen, der har besluttet salget, kunne jeg måske ubegrundet, frygte at de ikke ser så alvorligt på denne fredning, som alle vi der er beboere i Lejre-Allerslev området. DERFOR vil jeg godt anmode om at Fredningsnævnet i Roskilde vil præcisere denne fredning, så vi ikke risikere at ejendomsselskabet Almennr/KRAKE påbegynder bebyggelsen, med henvisning til at der ikke er registreret fredning på de købte matrikel nr. Der lægges til grund at: 1. Deklarationen fra 1949/51 gælder for hele arealet. Det betyder at senere matrikulære ændringer i den oprindelige ejendom nr. 1 ikke indskrænker deklarationen - hverken i arealmæssigt omfang eller i sit indhold, dette selvom den manglende deklaration ved en fejl ikke blev overført. 2. Der lægges til grund, at indbliks hensynet til kirken efter deklarationen , gælder uanset om man kommer mod kirken fra Lejrevej fra nord eller syd, som på daværende tidspunkt var den typiske vej man kom fra. Det er altså kirken med omgivelser - kirken i landskabsbilledet - der er i fokus, åbenhed og mod uforstyrret indblik. 3. Deklarationens formål på matrikel nr. 1, (bilag1) er at servituten skal sikre: "frie og uhindrede udsigt til kirken på vejen Lejre-Osted må der i skolehaven og den til skolen hørende legeplads ikke foretages nogen bebyggelse udover den nuværende bebyggelse for denne på i alt væsentlig samme plads og der må kun efter deklarationen opføres bebyggelse til brug for skolen." 4. Vi har ikke kunnet finde et frednings matrikelkort til matrikel 1, men har fundet matrikelkort bilag 4, sammen med en tilsvarende fredning på en grund syd for kirken matrikel nr. 7a, fredet og indført hos Fredningsnævnet den 28. juni 1951, hvoraf det fremgår at det også er hele matrikel 1 som er fredet (det skraverede felt). 5. I flg. bilag 2 som er et luftfoto fra 1949, fundet i det Kongelige Biblioteks arkiv (ID04335_041), viser området som det så ud da fredningen blev udfærdiget i 1949, hvoraf det fremgår at legepladsen er imellem alle bygninger og skolehaverne ikke ligger på matrikel 1A men på de andre parceller 6. Således kan skolehaven opfattes som haven til skolen og ikke som skolehaver, idet der da skulle have stået skolehaver. Men af både bilag 2 fra 1949 og af luftfoto (bilag 5) fra 1957, begge fundet på Det kongelige Biblioteks Arkiv, fremgår det at på begge tidspunkter, både 1949 og 8 år efter fredningen, var der blevet anlagt noget der kan ligne skolehaver. Hvis disse måtte have været skolehaver ligger disse haver, både ved gymnastiksalen og ved den store skolebygning på andre matrikler end matrikel nr. 1 - hvorfor fredningen deraf må gælde for hele området. 7. Deklarationen angiver at "og der må kun efter deklarationen opføres bebyggelse til brug for skolen", men når det ikke længere er skole, må de nye ejere ikke bygge uanset hvad. Det må have været et chock for pastor Exner, da han så hvor mange bygninger der allerede var opført omkring Allerslev Kirke i 1949, hvor fredningen blev indgivet. Lad os bevare den åbenhed og udsyn til kirkerne, uanset hvor man måtte komme fra, og som ligeledes gør at kirkeklokkerne ikke drukner i mellem bygningerne, men kan høres i sognet. Iflg. bilag 3, som er det kort køberen Almennr./KRAKE har udfærdiget, for hvor de 3 ekstra lejligheds komplekser skal placeres. Som det fremgår bliver det en tæt bebyggelse stik imod hensigten om åbenhed og udsyn til Allerslev Kirke. Jeg vil meget gerne møde op for underbygning. På forhånd tak for at du vil kikke på sagen. Med venlig hilsen Jan Adeltoft, formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening jan@adeltoft.dk Degnestavnen 6 4320 Lejre +45 27116868 Bilagene ses i menu linien under Kommunale dokumenter

Pastor Exner fredningerne af områder omkring danske kirker, tilbage omkring 1950 er en nærmest kulturarv, men ikke må røre. At tænke sig, at han på daværende tidspunkt, forudså at hvis der ikke blev sat en stopper, ville udsigten til kirkerne blive lukket af kommende bygninger, hvorved åbenheden omkring kirkerne ville forsvinde og kirkeklokkernes ringen, ikke længere kan høres i sognet, idet lyden dæmpes af bygninger - og kirkerne er den største kulturarv i Danmark - endda endnu mere i dag end de har været. Min henvendelse er ønsket om at - Kirke fredningen af Allerslev Gl. Skole matr. nr. 1, skrevet den 8. november 1949 og endeligt tinglyst 29. august 1951 - forbliver som den er, dvs. der må ikke bygges flere bygninger på hele matrikel 1. Årsagen er at Lejre Kommune udbød Allerslev Gl. Skole til salg, dog undtagen Seniorhuset, som i 1949 husede skoleklassen fra 1-3 klasse, og hvor de større klasser gik i de andre bygninger. I Kommunens udbudsmateriale indgik beregninger på, hvad det ville koste at nedrive skolen og omdanne arealet til et stort lejligheds kompleks i flere etager, hvor kommunen angav at de var indstillet på at bebyggelsesprocenten kunne blive 50% (ganske uhørt i en landsby), dvs. yderligere flere bygninger kunne blive bygget. Lejre kommune er godt klar over, at der foreligger en fredning af matrikel nr. 1, men angiver at fredningen ved den efterfølgende areal opsplitning ikke blev overført til de andre matrikel nr., hvorfor den kun gælder for det i dag kaldte matrikel nr. 1a. Se nedenfor vedrørende dette. Ejendomsselskabet der har købt hele skolen, bortset fra matrikel 1a, kender godt til fredningen. Handlen er betinget af at arealet kan blive bebygget med nye lejligheds komplexer. Idet der ikke er ansøgt om dispensation af fredningen, vil jeg tro at de blot påbegynder bebyggelsen, idet de da forudsætter at fredningen kun andrager den i dag kaldte matrikel nr. 1a, og efterfølgende regner med dispensation fra fredningsnævnet. Idet Menighedsrådet for Allerslev Kirke har 3 medlemmer med politisk tilknytning til partierne i Kommunalbestyrelsen, der har besluttet salget, kunne jeg måske ubegrundet, frygte at de ikke ser så alvorligt på denne fredning, som alle vi der er beboere i Lejre-Allerslev området. DERFOR vil jeg godt anmode om at Fredningsnævnet i Roskilde vil præcisere denne fredning, så vi ikke risikere at ejendomsselskabet Almennr/KRAKE påbegynder bebyggelsen, med henvisning til at der ikke er registreret fredning på de købte matrikel nr. Der lægges til grund at: 1. Deklarationen fra 1949/51 gælder for hele arealet. Det betyder at senere matrikulære ændringer i den oprindelige ejendom nr. 1 ikke indskrænker deklarationen - hverken i arealmæssigt omfang eller i sit indhold, dette selvom den manglende deklaration ved en fejl ikke blev overført. 2. Der lægges til grund, at indbliks hensynet til kirken efter deklarationen , gælder uanset om man kommer mod kirken fra Lejrevej fra nord eller syd, som på daværende tidspunkt var den typiske vej man kom fra. Det er altså kirken med omgivelser - kirken i landskabsbilledet - der er i fokus, åbenhed og mod uforstyrret indblik. 3. Deklarationens formål på matrikel nr. 1, (bilag1) er at servituten skal sikre: "frie og uhindrede udsigt til kirken på vejen Lejre-Osted må der i skolehaven og den til skolen hørende legeplads ikke foretages nogen bebyggelse udover den nuværende bebyggelse for denne på i alt væsentlig samme plads og der må kun efter deklarationen opføres bebyggelse til brug for skolen." 4. Vi har ikke kunnet finde et frednings matrikelkort til matrikel 1, men har fundet matrikelkort bilag 4, sammen med en tilsvarende fredning på en grund syd for kirken matrikel nr. 7a, fredet og indført hos Fredningsnævnet den 28. juni 1951, hvoraf det fremgår at det også er hele matrikel 1 som er fredet (det skraverede felt). 5. I flg. bilag 2 som er et luftfoto fra 1949, fundet i det Kongelige Biblioteks arkiv (ID04335_041), viser området som det så ud da fredningen blev udfærdiget i 1949, hvoraf det fremgår at legepladsen er imellem alle bygninger og skolehaverne ikke ligger på matrikel 1A men på de andre parceller 6. Således kan skolehaven opfattes som haven til skolen og ikke som skolehaver, idet der da skulle have stået skolehaver. Men af både bilag 2 fra 1949 og af luftfoto (bilag 5) fra 1957, begge fundet på Det kongelige Biblioteks Arkiv, fremgår det at på begge tidspunkter, både 1949 og 8 år efter fredningen, var der blevet anlagt noget der kan ligne skolehaver. Hvis disse måtte have været skolehaver ligger disse haver, både ved gymnastiksalen og ved den store skolebygning på andre matrikler end matrikel nr. 1 - hvorfor fredningen deraf må gælde for hele området. 7. Deklarationen angiver at "og der må kun efter deklarationen opføres bebyggelse til brug for skolen", men når det ikke længere er skole, må de nye ejere ikke bygge uanset hvad. Det må have været et chock for pastor Exner, da han så hvor mange bygninger der allerede var opført omkring Allerslev Kirke i 1949, hvor fredningen blev indgivet. Lad os bevare den åbenhed og udsyn til kirkerne, uanset hvor man måtte komme fra, og som ligeledes gør at kirkeklokkerne ikke drukner i mellem bygningerne, men kan høres i sognet. Iflg. bilag 3, som er det kort køberen Almennr./KRAKE har udfærdiget, for hvor de 3 ekstra lejligheds komplekser skal placeres. Som det fremgår bliver det en tæt bebyggelse stik imod hensigten om åbenhed og udsyn til Allerslev Kirke. Jeg vil meget gerne møde op for underbygning. På forhånd tak for at du vil kikke på sagen. Med venlig hilsen Jan Adeltoft, formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening jan@adeltoft.dk Degnestavnen 6 4320 Lejre +45 27116868 Bilagene ses herunder og i menu linien under Kommunale dokumenter Kommunen siger at denne fredning kun gælder for "seniorhuset" og ikke hele grunden. Kun en spekulant vil prøve at få omstødt en fredning = Lejre Kommunalbestyrelse! Se under menupunkt: Artikler for Lejre Allerslev Gl. Skole i 1949 Vi fandt dette luftfoto på det Kongelige Biblioteks Arkiv. Her ses hvor skolegården, legepladsen er samt skolehaven. Begge ligger IKKE på "seniorhusets matrikel", men på resten af området. Se under menupunkt: Artikler for Lejre Fredningsmatrikelkort Kommunen hæfter sig ved at der står uautoriseret, men bemærk at kortet ligger i Fredningsnævnets arkiver med samme bilagsnr. som fredningen. Kun en spekulant vil bruge alle kneb til at omstøde en fredning på vor gamle skole, uden respekt for Allerslev Gl. Skole og Kirke! Se under menupunkt: Artikler for Lejre

Kommunen hæfter sig ved at der står uautoriseret, men bemærk at kortet ligger i Fredningsnævnets arkiver med samme bilagsnr. som fredningen. Kun en spekulant vil bruge alle kneb til at omstøde en fredning på vor gamle skole, uden respekt for Allerslev Gl. Skole og Kirken! Jan Adeltoft/4. februar 2018

Vi fandt dette luftfoto på det Kongelige Biblioteks Arkiv. Her ses hvor skolegården, legepladsen er samt skolehaven. Begge ligger IKKE på "seniorhusets matrikel", men på resten af området. Jan Adeltoft/4. februar 2018

Kommunen siger at denne fredning kun gælder for "seniorhuset" og ikke hele grunden. Kun en spekulant vil prøve at få omstødt en fredning = Lejre Kommunalbestyrelse! Jan Adeltoft/4. februar 2018

Borgmesteren svarer: 1. Lukket møde vedr. salg af Allerslev Gl. Skole er lovligt 2. Vi har et godt demokrati i Lejre! 3. Referat er nu tilgængeligt (se under kommunale dokumenter i menuen) Nu har jeg læst referatet igennem og forstår fortsat ikke hvorfor vi ikke måtte høre dialogen mellem politikerne mht. hvorfor de valgte at sælge til netop ejendomsselskabet. - Men i salgspapirerne står der, at salget er betinget af at fredningen ikke står i vejen for bygning af de 3 lejligheds komplekser - ups, salget kan altså gå tilbage! - Undrer mig endvidere over at advokat evalueringen ikke har medtaget dette punkt i hans anbefaling om at sælge til ejendomsselskabet? - Undrer mig over at kommunen ikke på forhånd har fået afklaret fredningen og fortsat endnu ikke har gjort det, når nu man har ofret kr. 500.000 på salgsomkostninger? - Der er hensigtserklæringer, men der står intet om at køber ikke må rive bygninger ned og bygge op igen? - At der i den økonomiske analyse angives at de kr. 7 mio. skal bruges til udbygning af hallen, men hvad med udbygning af skolelokaler og børnhaven/vuggestuen, eller er det fordi man vil øge klassekvotienten i Allerslev Skole og proppe flere børn i nuværende Skjoldungebørnehave? Åh ja, jeg forstår Borgmesterne syntes at lokaldemokratiet har det godt i Lejre. Holdningen til at kommunalbestyrelsen ved bedre, vil nok ikke ændrer sig, før folketinget har indført bestemmende folkeafstemninger i kommunerne - for borgerne i lokalområderne. Jan Adeltoft/30. januar 2018

Ja, det er som at slå i en dyne, men det får kun mig til at banke endnu mere på vor manglende lokaldemokrati. Mon ikke de fleste i vore 49 landsbyer enten har oplevet et sådant forløb eller frygter at de bliver de næste. Vi må starte en bevægelse for at få indført bindende afstemninger i lokalområder, der bliver berørt af overformynderiet - kommunalbestyrelsen! Jan Adeltoft/25. januar 2018

Jeg deltog på ejendomsselskabets introduktionsmøde den 17. januar og fik her en opdatering. De 3 lejlighedskomplekser skal fortsat bygges, under forudsætning at fredningen ikke går dem imod, dog overvejes det nu at ændre længen mod Gl. Byvej til 1 etage med saddeltag. De angiver at kommunen har udtalt at fredningen kun gælder "seniorhuset", som de ikke har købt. Kommunen er nu så langt i detailplanlægningen at de har set det fornuftige i ikke at placere indkørsel fra den smalle private Gl. Byvej, men istedet etablerer en ny vej fra Lejrevej - rigtig godt nyt. En lejlighed på 100 m2 forventes at koste omkring kr. 2,5 - 3 mio. Hele den finansielle konstruktion bærer præg af, at det bliver et fællesskab/kollektivagtig - hvilket nok indebærer at det primært bliver unge familier, som er med i de 20% af befolkningen, som måtte ønske denne boligform. Frednings spørgsmålet er: - Gælder den på hele skolen og ikke kun "seniorhuset" - Var legepladsen i 1949 kun foran på "seniorhusets" grund - Lå "skolehaverne" ligeledes kun på "seniorhusets" grund og ikke andre steder på hele skolearealet Hvis Fredningsnævnet fastholder at fredningen gælder hele skole arealet, må det forventes at de 3 lejligheds komplekser ikke kan blive bygget. Det vigtigste for os naboer er, at bygningerne bevares med al deres historie og at minimum lejlighedkomplekset klods op ad Gl. Byvej i 2 etager - ikke bliver etableret. Om ejendomsselskabet Almenr/Krake da kan få projektet til at hænge økonomisk sammen - er et godt spørgsmål, dvs. går handlen tilbage eller sidder de med sorteper - det er udelukkende et spørgsmål om køber har indført, at handlen er betinget af at de kan bygge de 3 lejlighedskomplekser, men de siger at det godt kan hænge sammen, hvis der ikke bliver yderligere bygget - vi får se. 18. januar 2018, revideret den 20. januar 2018 Jan Adeltoft, formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening Voldsom udbygning af Allerslev Gamle Skole vedtaget! Kommunalbestyrelsen har vedtaget at der gerne må bygges 2 stk. 2 etagers udlejningsejendomme i 2 etager, heraf den ene tæt på den 3 meter smalle Gl. Byvej, overfor de gamle stråtækte beboelseshuse. Hertil kommer +1 ny tilbygning i 1 etage. Desuden kan vi se på tegningerne fra ejendomsfirmaet KRAKE at der er angivet indkørsel fra den private Gl. Byvej, hvor der pt. er indkørsel forbudt. Kirkefrednings servituten mod yderligere udbygning på området ses der stort på. Det eneste positive er, at bestående bygninger ikke rives ned, for at give plads til endnu flere boliger. Da vi intet kender til beslutningsgrundlaget, er tegningerne taget fra KRAKES website. Sådan fungerer lokal demokratiet i Lejre - ingen politisk dialog med de lokale borgere, inden beslutninger! Jan Adeltoft/19. december 2017 Intet referat om dette punkt! Fra start til slut kender vi ikke politikernes beslutnings grundlag. Hvad siger de til Kirkefredningen? Har de godkendt at der er planlagt bygning af 3 etage udlejningsejendomme, den ene tæt på Gammel Byvej? Hvad siger politikerne til at der er planlagt med til- og frakørsel på den gamle smalle Gammel Byvej, fremfor pt. Lejrevej? Sådan fungerer Lejres lokal demokrati. Jan Adeltoft/19. december 2017 Hvad bliver Friskolens alternativ? Den økonomiske forskel på de 2 tilbud var blot ca. kr. 2,5 mio. Skal sættes op imod at der nok skal spenderes op imod kr. 20 mio. til ny børnehave, skole udbygning og hal. Jan Adeltoft/19. december 2017 Borgerne havde ingen indflydelse! Politikerne har fortalt at området skal sælges, men borgerne havde ingen indflydelse på valget. Sådan fungerer Lejres lokal demokrati. Jan Adeltoft/19. december 2017 Super godt og konstruktivt læserbrev her 5 minutter i 12, mht. salget. Godt skrevet, det må da gøre indtryk, hvad de lokale ønsker. Vi må håbe at det politiske flertal vil indføre lokal demokrati og ikke opføre sig som smagsdommere, uden hensyntagen til ønsker fra de 675 underskrifter. Fortsat god søndag. Jan Adeltoft/17. december 2017