Landbrugets miljøforurening, dokumentation

Et check på to uafhængige AI løsningen, gav følgende ret enslydende konklusioner at Landbruget står for 70-90% af Grundvandsforureningen og 70% af kvælstofudledningen til vore døde fjorde.

Begge AI løsninger var lang tid om at checke internettet for alt hvad der ligger af undersøgelser og statistikker i Danmark om Landbrugets samlede forurening alt incl.

Når du har læst dette igennem, er jeg sikker på, at du ligeledes undrer dig over at vore lokalpolitikere igennem snart mange år - ikke har sat handlingsplaner igang for at sikre vort grundvand og døde fjorde.

Hverken i Klimaplanen, Miljørapporten eller Kommuneplanen indeholder noget om vor miljøkatastrofe.

Dette var svaret fra ChatGPT:

Landbruget bidrager langt overvejende til de største forureningsstoffer i dansk grundvand. F.eks. angiver Geus og Miljøstyrelsen, at nitratudvaskningen i praksis primært afhænger af landbrugsdriften , og at pesticider stort set kun anvendes i landbrug/gartnerier . I Miljøstyrelsens nyeste overvågningsdata fra 2022 blev pesticider fundet i 82,9 % af alle prøvesteder i grundvand (den højeste andel hidtil) . Da disse stoffer hovedsageligt stammer fra landbrugets sprøjtning, indikerer det, at næsten al pesticidforurening i grundvand er landbrugsrelateret. Ligeledes anslår Miljøstyrelsen, at landbruget står for ca. 70 % af kvælstoftilførslen til kystvande , hvilket afspejler, at det samme gælder nitratbelastningen. Samlet vurderes derfor, at landbruget tegner sig for størstedelen af grundvandsforureningen – typisk er estimater i størrelsesordenen 70–90 % – selv om der er usikkerhed på præcist tal og bidrag fra f.eks. spredt bebyggelse og andre kilder.

Detaljeret Data

• Nitrat (fra gødning): Dansk grundvand indeholder generelt lave nitratkoncentrationer, men de højeste værdier findes under intensivt dyrkede arealer. Overvågningen viser, at nitratindholdet i iltholdigt grundvand har været faldende (ofte under grænseværdien 50 mg/l), men at udvaskningen i høj grad afhænger af markernes gødningspraksis . Miljøstyrelsen bemærker, at landbruget bidrager med størstedelen af kvælstofbelastningen (ca. 70 % af tilførslen til kystvande) , hvilket også svarer til andelen af nitrat, der stammer fra landbruget. (Der kan være mindre nitratbidrag fra spredt bebyggelse/spildevandsudslip, men det er langt under landbrugets bidrag.)

• Pesticider: Miljøstyrelsen påpeger, at “størstedelen af pesticider anvendes i Danmark i landbrug og gartnerier” . I praksis betyder det, at næsten alle pesticidfund i grundvand stammer herfra. Overvågningsdata viser, at pesticidstoffer blev påvist i hele 82,9 % af grundvandsprøverne i 2022 (en stigning som også skyldes intensiveret analyse), og i 2021 var pesticider fundet i 50 % af drikkevandsboringerne . De fleste registreringer og overskridelser vedrører dog stoffer, der allerede er forbudt eller stærkt reguleret. Overordnet indikerer de høje fundprocenter i grundvandet, at landbrugets pesticidforbrug er årsag til langt den største del af pesticidforureningen.

• Dyrehold (ammoniak og bakterier): Landbrugets husdyrgødning giver anledning til ammoniakfordampning, som via luftnedfald indirekte bidrager til kvælstofbelastning på jorden. Den vigtigste effekt i grundvand er dog, at ammoniak omdannes til nitrat ved nedbrydning. Desuden kan bakterier (f.eks. coli-bakterier) fra uhensigtsmæssig gylleudbringning trænge ned i overflade- og grundvand, men sådanne fund er relativt sjældne og knyttet til konkrete uheld. Officielle overvågningsprogrammer rapporterer normalt ikke tal for bakteriefund i grundvandet på landsplan, men eventuelle koliformefund i drikkevand spores typisk til jordbrug eller dårlige boringer.

• Andre påvirkninger: Ud over de nævnte er der også fokus på andre miljøfremmede stoffer som PFAS i grundvand, men disse stammer ikke fra landbruget og er derfor ikke relevante for andelsberegningen her.

Nuancer/Usikkerheder: De nævnte procentsatser bygger på sammenfatninger af flere studier og overvågningsrapporter. Det præcise tal for „landbrugets andel“ afhænger af, hvordan man opgør forurening (nitrater vs. pesticider vs. andre stoffer) og hvilke kilder (diffuse vs. punkt). Eksempelvis medfører intensiv landbrugsdrift sammen med sandet moræneler i Nordjylland meget høje nitratniveauer , mens Vest- og Østjylland har bedre beskyttede magasiner. Ny overvågning (f.eks. NOVANA) udvider desuden analyseprogrammerne, så flere stoffer inkluderes – dette kan påvirke andelen lidt i statistikkerne. Alt i alt viser data, at landbruget er langt den dominerende kilde til grundvandsforurening i Danmark.

Kilder

• Miljøstyrelsen (2023/24): Nye tal for naturens og miljøets tilstand – Nitrat, pesticider og luft (Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen) .

• Miljøstyrelsen: Miljøets fodspor – Pesticider (u.å.) .

• Danmarks Statistik (2006): Indikatorer for vandmiljøet 2006 .

• Miljøstyrelsen (2023): Nye tal for naturens og miljøets tilstand 2021 – Grundvand og drikkevand .
  

Dette var svaret fra Deep Seek

I Danmark er landbruget en af de primære kilder til grundvandsforurening, især gennem nitrat, pesticider og kvælstofudvaskning. Baseret på de tilgængelige data, kan følgende estimater gives for landbrugets andel af grundvandsforureningen:

### 1. Pesticider

- Målinger viser, at pesticider er fundet i 79 % af alle prøver fra det øvre grundvand (0-20 meter dybde), og 40 % af dette grundvand overstiger grænseværdierne for pesticidforurening  

- Landbruget står for 98-99 % af det samlede pesticidforbrug i Danmark, hvilket gør det til den dominerende kilde til pesticidforurening i grundvandet .

### 2. Nitrat

- 48 % af det oxiske (iltindholdende) grundvand har nitratkoncentrationer over grænseværdien på 50 mg/l, primært på grund af landbrugets kvælstofgødning .

- Kvælstofudvaskning fra landbrugsjord er den største enkeltkilde til nitratforurening i grundvand og hav .

### 3. Kvælstofoverskud og dyrehold

- I områder med intensivt dyrehold (f.eks. Vestjylland) er nitratkoncentrationer og kvælstofoverskud markant højere end i regioner med mindre husdyrproduktion .

- Selvom kvælstofudvaskningen er faldet med 30-55 % siden 1980, er landbruget stadig den primære kilde til nitrat i grundvandet .

### 4. Samlet estimat

- Landbrugets samlede andel af grundvandsforureningen kan estimeres til 50-70 %, afhængigt af region og type forurening. Dette inkluderer:

- Pesticider: ~90-95 % af den samlede pesticidforurening .

- Nitrat: ~70-80 % af nitratforureningen .

- Fosfor og ammoniak: Betydelige bidrag, især i områder med intensiv gødskning .

### Noter

- Regional variation: Forureningen er højere i Vestjylland og Nordjylland, hvor dyreholdet er koncentreret .

- Tidsforsinkelse: Nitrat og pesticider kan tage årtier at nå grundvandet, så nuværende forurening kan skyldes historisk brug .

Kilder som GEUS og Miljøstyrelsen understreger, at landbrugets rolle er afgørende for at opnå rent drikkevand i fremtiden .

------------------------------

Vi møder desværre en hel del som ikke tror på, at det er så galt med grundvandet og at Landbruget ikke er årsagen - men dette er hermed afvist.

Jan Adeltoft/28. april 2025