top of page

Search Results

471 items found for ""

  • Besøg Borgmesteren om torsdagen

    Jamen, det er dog et skridt på vejen, til at give Tina Mandrup indblik i dine ønsker og jeg kan klart anbefale, at du fortæller om dine ønsker. Vi har jo altid kunne skrive en e-mail til enhver politiker og jeg har da også selv haft dialog med Tina Mandrup og andre politikere. Selvom der ikke er kommet meget ud af det, er hendes tiltag ganske udemærket. Imidlertid har det intet at gøre med den borgerinddragelse Tina blev valgt ind på ved kommunalvalget. Borgerinddragelse skal være mere generelt og ske proaktivt fra politikerne og forvaltningen, når et projekt skal etableres, nærmest intet er for småt. Så vi afventer kommunens indkøbte borgerinddragelses software kommer i brug, og ikke blot til at borgerne kan komme med forslag til hvorledes idrætslivet kan blive bedre i Lejre, men f.eks. forslag til trafikforbedringer i vores område - et centralt sted hvor vi alle kan se forslag, fremfor på forskellige Facebook sider. Alternativt kan kommunen blot oprette en Facebook gruppe angående det aktuelle projekt. Jan Adeltoft/26. januar 2023

  • Allerslev skole og Hvalsø skole får kr. 110 mio.

    Den voldsomme boligudbygning i både Hvalsø og Lejre By, har medført at udbygningen af vuggestuer og børnehaver, nu er nødvendigt på vej til skolerne, da de tilflyttede børn nu er blevet så store, at de skal i skole - surprise surprise.. Er kæmpeskoler med 800 elever og 28-30 elever i hver klasse en ideel fremtid for vore børn? Vi er nogle der ryster på hovedet over at kr. 1 mio., var årsag til at den gamle Allerslev Skole ikke kunne fortsætte i privat regi og til de mindre klasser - eller var det en bevist politisk beslutning? Uanset hvad er vi hvor vi er og udbygningen er udelukkende baseret på at skulle huse flere børn, det skyldes ikke at klassekvotienten bliver lavere, nej så skulle udbygningen være endnu større. Jeg har to børnebørn, der går i en privat lilleskole i Roskilde med 100 elever og 10 lærere. I drømmer ikke om hvor godt børnene har det, hvor fredeligt det er i klasserne og hvor meget børnene lærer. Jan Adeltoft/14. januar 2023

  • Manglende menneskelighed hos visitationen i Lejre

    Vi må ikke glemme de svage og gamle, de er ikke blot et nummer, men et menneske. Fejl kan ske og nye social medarbejder skal måske trænes op, men her taler vi om visitatoren, der har mange års erfaring. Svaret afspejler desværre et typisk forvaltersvar, hvor man aldrig erkender fejl, og hvor vi som borgere igen ser en årsag til at bureaukratiet koster mange penge og går ud over borgerne. Vi må håbe at nogen, dvs. politikerne, der er forvaltningens chefer, tager hånd om problemerne. Jan Adeltoft/22. december 2022

  • Renovationslastbilerne SKAL bakke over skolestien på Degnejorden!

    Ja, du læste rigtigt, normalt er det jo altid biler, der har vigepligt, men Lejre Tekniske Forvaltning har med politikernes accept besluttet at på Degnejordens skolesti har børnene ubetinget vigepligt. Dvs. når de mindste selv cykler i skole, er det deres ansvar at de ikke falder på cyklen eller cykler ind i en bakkende skraldevogn - ufattelig beslutning. Grundejerforeningen har haft indsigelser mod denne beslutning, hvor vi gjorde gældende at affaldsanlæg til boligerne vest for skolestien, kunne placeres øst for skolestien, så lastbilerne ikke skulle krydse og bakke på skolestien. Denne løsning ville de ikke tale om, men i stedet fastholde at lastbilerne skal bakke over skolestien og i stedet udføre bump og steler/forhindringer for cyklisterne. Så vi må blot konstatere at det var til ingen nytte at flytte skolestien ved etablering af lokalplanen, samt at den nye løsning er en forringelse af den beskyttede skolesti, før byggeriet. Jan Adeltoft/19. december 2023

  • Hvorfor senior bofællesskab i Lejre By?

    Megen ros til vor lokalkendte Jens Petersen, for at gå ind som formand for Seniorbo Åvangsgård og slå til lyd for etablering af et senior bofællesskab her i Lejre. Jeg har nedenfor kopieret Jens indlæg for HVORFOR FLYTTE I SENIORBOFÆLLESSKAB? På ganske få uger har Seniorbo Åvangsgård fået over 100 på venteliste til en seniorbolig, så se at blive meldt ind, hvis også du gerne vil i betragtning. Det koster intet at blive tilmeldt og der er ingen binding. Dette var det gode indlæg fra Jens Petersen: -------------- Hvorfor flytte i seniorbofællesskab? Når man vil forklare det store behov for seniorboliger, kan man let gøre det ved at nævne, at parcelhuset og haven er blevet for store, for det er noget alle kan forstå. Men årsagerne til at flytte i seniorbofællesskab stikker en del dybere end ”blot” dette. Vi har været til foredrag af antropolog Max Pedersen, der er ekspert i seniorbofællesskaber. Max Pedersen har forsket i seniorbofællesskaber, siden de første af slagsen blev etableret i Danmark, og Max har derfor interviewet rigtig mange seniorer i forbindelse hermed. På baggrund heraf fortæller Max bl.a. følgende om erfaringer blandt seniorer, der allerede er flyttet i seniorbofællesskab: • Seniorer ønsker at blive boende i nærområdet. Derfor er 79 % flyttet mindre end 10 km fra parcelhuset til seniorbofællesskabet. • 87 % flyttede i seniorbofællesskab for at reducere risiko for ensomhed • 97 % deltager enten ofte eller sjældent i fællesspisninger arrangeret i seniorbofælleskabet • 53 % deltager i fælles motions aktiviteter • Hvad seniorerne hjælper hinanden mest med: Indkøb, computerhjælp, hus og have, lift med bil • Hvad seniorerne hjælper hinanden mindst med: Personlig pleje, pengesager, kontakt med myndigheder • 98 % er trygge ved at bo i seniorbofælleskabet • 70 % oplever at have et stærkt netværk i seniorbofællesskabet • 90 % føler sig enten sjældent eller aldrig overvåget af naboen • 91 % oplever ingen problemer med overholdelse af vedtægter og husorden • 91 % oplever ingen klikedannelse • 93 % oplever forbedret livskvalitet efter at være flyttet i seniorbofælleskab • 95 % er enten tilfreds eller meget tilfreds med at bo i seniorbofællesskab Tallene fortæller, at der er mange rigtig gode grunde til at flytte i seniorbofælleskab. I foreningen Seniorbolig Åvangsgård mener vi, at der selvfølgelig også skal være seniorbofællesskaber i Lejre By. Grunden ved Åvangsgård er perfekt til formålet. Det kan kun gå for langsomt med at igangsætte udarbejdelse af plangrundlag og byggeri. Som vi tidligere har beskrevet, opnår du som medlem af Seniorbolig Åvangsgård fortrinsret til seniorboligerne på Åvangsgård. Det er en vigtig aftale ikke mindst for Lejre Kommune. For aftalen giver også sikkerhed for, at der rent faktisk bygges ”rigtige” seniorboliger på stedet. Du kan melde dig ind i vores forening ved at sende en mail til formand Jens Petersen, jens@aavangsgaard.dk. ---------- Mig bekendt kan man kun sikre at det bliver bygget til seniorer, ved at det bliver Andelsboliger eller selvejende almennyttigt boligselskab. Øvelsen er at det bliver lagt ind i vedtægterne og formålet er endvidere at huslejen blive billigst muligt for seniorerne (+55 år), hvorved de kan få friværdien i deres nuværende hus, til at forsøde pensionist tilværelsen i deres 75-100 m2 bolig. Prøv og læse dette indlæg fra 2019 tryk her. Jan Adeltoft/12. december 2022 Lokal politikerne har totalt negligeret behovet for seniorboliger i Lejre By, de sidste 10 år. De vil ikke tale om behovet, tværtimod har de indført 10 års byggestop, dog undtagen for bygning af seniorboliger! Derfor er det dejligt at en gruppe borgere sammen med Gefion nu prøver at få politikerne i tale og op af sofaen.

  • Hvad skal der ske med Vandværket

    Vi kører forbi Københavns vandforsynings gamle vandværk og tænker vel alle, hvad skal der ske med disse smukke historiske bygninger, når vandværket flytter til Gevninge næste år? Ja, det er meget spændende om vi kunne få en attraktion på linje med Forsøgscentret eller som det i dag hedder Sagnlandet Lejre og Ledreborg Slot. Gudskelov er kommunen igang med dette, men det kunne da være spændende om politikerne inddrog borgerne med kultur eksperter i dialog og brainstorming om mulighederne. Jan Adeltoft/6. december 2022

  • Borgerinddragelse på Facebook

    Der har været megen dialog om den manglende borgerinddragelse, så her et indlæg fra Jan Adeltoft, en slag status efter at den nye borgerlige kommunalbestyrelsen har haft rorpinden i et år. Når formanden for Teknisk udvalg ikke engang er på Facebook og hvis man skriver forslag til ham mht. dialog, får et kort svar med "tak for input" begynder jeg at tvivle på om farven på kommunalbestyrelsen får nogen indflydelse på den fremtidige borgerinddragelse. Men tvivlen skal komme Tina Mandrup og Co. til gode, vi håber det bedste. Jan Adeltoft/3. december 2023

  • Bygade trafikproblem?

    Mærkeligt at der ikke var borgerinddragelse og at man ikke blot opsatte 30 km påbudstavler samt en forgænger overgang som på Højbyvej ud for Dagbladets kontor. Det jeg falder mest over er at der ikke var borgerinddragelse og dialog. Jeg fremsendte e-mail forslag til borgerinddragelse gennem etablering af en Facebook gruppe, 30 km påbudstavle og forgængerovergang, fik blot et svar fra formanden for trafikudvalget Bjørn Lykke med "tak for input" - intet andet... Jan Adeltoft/3. december 2023

  • Hvalsø Søtorvs beslutninger

    Iflg. Line Holm er Søtorvet kommet til i samråd med lokalbefolkningen. Jeg skal ikke vurdere om at alle føler sig inddraget, det kan kun borgerne i Hvalsø vurdere, men her artiklen. Jan Adeltoft/2. december 2022

  • Vi ønsker fjernvarme til hele Lejre By

    Dette fremfor at kun enkelte huse og områder udtages til fjernvarmen, bør vi med baggrund i solidaritet og fællesskab, give tilbuddet til samtlige boliger. Idet Lejre-Allerslev Grundejerforening dækker hele området Lejre By og Omegn, finder vi det bl.a. forkert, at kommunen tilsyneladende har delt området op og kun finder det økonomisk at undersøge området, uden boligerne øst for Lavringe Å. Selvom kommunen (FORS) nu kikker på hele området, ja på hver enkelt husstand, syntes vi det er usolidarisk og lidt forkert kun at kikke rent økonomisk, men i højere grad bør se på fordelen ved at alle boliger er med i ét stort fjernvarmeanlæg for alle 700 boliger. Derfor vort høringssvar samt svaret vi har indgivet sammen med 10 omkring liggende grundejerforeninger. Lejre-Allerslev Grundejerforenings hørings svar: https://bc666b35-71aa-41dc-8bac-627374dc7fca.usrfiles.com/ugd/bc666b_05828aea740f4021bd85b8a378db1642.pdf De 10 grundejerforeninger: https://bc666b35-71aa-41dc-8bac-627374dc7fca.usrfiles.com/ugd/bc666b_6690b53f5d044e0f9ff3acff0754a183.pdf Vi kan anbefale at du indsender dit høringssvar, senest den 30. november 2022. https://lejre.viewer.dkplan.niras.dk/plan/13#/16472 Du klikker i øverste højre hjørne af siden. Beslutningen tages først når analysen er færdig i 1. kvartal 2023. Selvom tålmodighed er en svær disciplin , vil vi anbefale at du holder vejret ferm til vi får svaret fra kommunen, om vi får fjernvarme. Til info bliver fjernvarmen kun etableret hvis den er konkurrencedygtig med nuværende varmepriser. Jan Adeltoft/28. november 2022

  • Skoler, børnehaver etc. er en fælles opgave, hvorfor er fjernvarmen ikke for hele Lejre By ?

    Vigtigt at du møder op den onsdag den 16. november kl 19.00 i kantinen på Allerslev Skole til borgermødet om den anbefalede varmeplan. Hvorfor kun 50% af Lejre By og omegn, hvorfor ikke hele området, ligesom børnehaver, skoler etc. er vores allesammens fællesløsninger. Fælleskab og solidaritet må være nøgleordene. Flere områder her i Lejre By og omegn kikker pt. på alternative løsninger, idet de er bange for ikke at komme med i fjernevarme løsningen for området. Så mød nu op den 16. november i kantinen på Allerslev Skole kl. 19.00 og giv din mening til kende. Tilmelding her https://lejre-kommune.nemtilmeld.dk/19/ Jan Adeltoft/12. november 2022

  • Skal skraldevognene krydse skolestien på Degnejorden?

    Den 6. december bliver det afgjort af Udvalget for Trafik og Miljø, om de store skraldebiler skal have lov til at krydse den trafiksikre skolesti på Degnejorden og hvor der bl.a. kører 200 børn hver morgen fra Møllerjorden, Valdemarsgård, Skråningen 1 og Skråningen 2. Vi 10 omkringliggende grundejerforeninger har haft dialog kørende siden foråret, hvor vi blev klar over, at der var planer om at skraldebilerne skulle have lov til at krydse skolestien. Lejre kommunen har selv været med til at promote de sikre skolestier, som nærmest er at betragte som Lejre's vartegn. Vi var stærkt imod dette, da det netop var årsagen til at den trafiksikre skolesti, blev flyttet syd for den bestående sti, for at sikre at der ikke blev krydsene biltrafik på stien. Vi kan simpelthen ikke forstå, hvorfor skraldespandene ikke kan stå på østsiden af stien, fremfor vestsiden og ej heller, hvis de absolut skal stå på vestsiden, hvorfor renovationsbilen ikke kan holde på østsiden og personalet derefter henter skraldespandene og kører dem over stien - vi taler om 4-6 meter. Mon ikke Udvalget for Trafik og Miljø med Bjørn Lykke (C) som politisk ansvarlig, finder det rigtigt ikke at forringe det, at færdes på vores ellers dejlige skolestier Jan Adeltoft/6. november 2020

bottom of page