Mød op 9. okt. kl. 10 og tal med Venstre i dommerkomiteen på Degnejorden!
Sidste chance for at påvirke politikerne til rette valg
Til alle borgere i Lejre by Venstre i Lejre inviterer til Borgervandring på Degnejorden: Søndag den 9. oktober kl. 10.00. Arkitektkonkurrencen om hvordan fremtidens bebyggelse på Degnejorden skal se ud, er i fuld gang lige nu. Vi har allerede fået præsenteret de mange spændende bud på en fremtidig ”landsby” på Degnejorden. Men inden vi træffer valget om den endelige vinder, vil vi gerne høre hvad I som borgere har af ønsker til den nye bydel. Vi vil derfor gerne mødes med jer for at lytte til jeres drømme og visioner for området. Da vi er midt i konkurrenceforløbet, kan vi ikke sige noget om de indkomne forslag, men vi vil lytte til jer og tage jeres udsagn med i betragtning, når vinderen skal udpeges i den nærmeste fremtid. Vi håber, at I har tid og lyst til at deltage, søndag den 9. oktober kl. 10.00. Vi mødes ved boldbanen på Møllerjorden, hvor Venstre er vært ved en kop kaffe og et stykke brød, inden vi starter vores fælles vandring i området. Vi glæder os til at se dig Venstres medlemmer af dommerkomiteen Line Holm Jacobsen Carsten Helles Rasmussen
Jan Adeltoft/6. oktober 2016
Comments