top of page
lejreby.dk

Mette Touborg fan - hva´nu ?

Min beslutning er taget, og da vi må og skal have en anden kommunalbestyrelse, der godt vil lytte til borgerne - er kun 2 muligheder V og DF.

Alle andre partier peger på det socialistiske flertal, ja selv C og LA vil fortsætte med den ophøjede beton socialistiske holdning - at det er PARTIET der bestemmer.

For fire år siden var jeg åbenbart mere fokuseret på søde Mettes røde hår, hendes dejlige personality, hendes ligefremme sprog, joh jeg var forblændet, så hun fik selvfølgelig min stemme.

Jeg har imidlertid fundet ud af at jeg ikke skal stemme efter hjertet eller hjerne eller tro på hvad de vil love at gøre for mig fremover, men hellere kikke på hvordan partierne har stemt, idet de ALTID stemmer som partiet - ingen personlige holdninger ved afstemninger

Nej, ligesom ved en ansættelse, hvor man kikker på ens CV og hvordan man har opført sig og hvor man ikke får jobbet, fordi man lover fremover at lytte mere til de andre medarbejdere – og sådan er politikerne nu til ansættelsessamtale (se dokumentationen på dene  website) 

Vi har kun chancen 1 dag hvert 4. år, den 21. november, derefter kan politikerne gøre fuldstændig som det passer dem, så er det godt at vi har deres CV.

Det nuværende kommunale flertal som har regeret i Lejre - S, SF, C, LR og til info vil R, Ø samt Alternativet peger på en fortsættelse af de nuværende magtprincipper.

Hvis du går ind for centraliserede store institutioner, uanset vuggestuer, børnehaver, skoler, SFO - fremfor flere små institutioner til dine børn eller at borgerne IKKE behøver at blive inddraget - skal du stemme på det socialistiske flertal incl. C, LA, R, Ø og Alternativet.

Hvis du syntes IKKE syntes at lokale beboere skal komme foran ventelister på Almene boliger, men at de skal komme hele Danmark tilgode - skal du stemme på det socialistiske flertal incl. C, LA, R, Ø og Alternativet.

Husk at hver enkel politiker ikke stemmer efter sit eget hoved, men kun som partiet siger de skal stemme!!!

Lad dig ikke påvirke af de ellers søde, flinke og veltalende mennesker – kik på om de vil have det NUVÆRENDE SOCIALISTISKE FLERTAL til at fortsætte med IKKE AT INDRAGE BORGERE i forhold, som påvirker netop dig i dit lokalområde.

Jeg ønsker i hvert tilfælde ingen urbanisering, ingen centralisering, ingen store institutioner, hellere gøre mere for de 49 landsbyer - så de ikke dør.

Jeg elsker Lejre, de åbne landskaber, de hyggelige landsbyer, vi har plads, ingen tætpakkede bebyggelser og ingen ghettoer - indtil videre!

Vor eneste chance er ET SYSTEMSKIFTE i Lejre og her ser jeg kun V og DF som dem der kan løfte den opgave.

Jan Adeltoft Degnestavnen 6 4320 Lejre

6. november 2017



5 views0 comments

Comments


bottom of page