top of page
lejreby.dk

Hvad er skidt og kanel?


Vi har fået mange skulderklap for vor forargelse over at kommunalbestyrelsen ikke går ind for nærdemokrati.


En professionel beboerundersøgelse viste, at over 80% er imod den planlagte bebyggelse på Degnejorden.dk


Dejligt med debat. Men jeg må næsten svare på Niels Jørgen Bruuns indlæg, aht. hvis der er andre lokale seniorer som fejlagtigt tror, de let kan få en bolig på Degnejorden eller ved Frugtlunden.


Almene boliger har strenge regler, ventelister skal overholdes. Der er pt. 1.500 på venteliste og de 25% som Lejre kommune kan råde over, er båndlagt til flygtninge og dem på akut venteliste. Dvs. almene boliger kommer ikke de lokale til gode, hvis ikke de står forrest på ventelisterne.Sociale boligselskaber skal følge ventelisterne. Men da ingen pt. kan vide hvem der skal bygge boligerne, ved I ikke hvor I skal skrive jer op, efter de ventelister de allerede har.I kan ej heller købe et mindre hus, da kreditforeningerne ikke vil godkende pensionister, uanset om I de kan give stor udbetaling.


Køber i et hus kontant, har I desværre ikke den friværdig, som skulle forsøde jeres senior tilværelse. Hvorimod hvis der bygges andelsboliger, kan disse i vedtægterne tilgodeses lokale beboere eller beboere med tilknytning til Lejre-Allerslev.


 Lejre-Allerslev Grundejerforening ikke er politisk, men arbejder for bedst mulige rammer for vort område.  Vi går ind for at der kun etableres ejerboliger og andelsboliger, udelukkende for at de lokale kommer foran alle andre.


Til min nabo Niels Jørgen Bruun og hans indlæg. Syntes du det er ok at jeg udbygger mit hus til 2 fulde etager? Nej vel, det er derfor vi går imod at der bygges i 2 fulde etager på Degnejorden, idet naboerne næsten alle bor i én etage.


At du gerne vil bo på mindre grunde med mindre huse, kan jeg oplyse at hvis de 100 boliger går igennem, bliver der i gennemsnit kun ca. 350 m2 grund/familie, herfra fratrækkes boligarealet. Til info er en kolonihave typisk på ca. 400 m2. Men gå ind på degnejorden.dk og læs mere.


Niels Jørgen Bruun er uforstående for hvem Lejre-Allerslev Grundejerforening er, hertil kan jeg oplyse at den er 72 år gammel og frivillig, samt koster kr. 100 per år. I øvrigt har vi adskillige medlemmer på Munkedammen, hvor du bor.


Men vi bør åbenbart gribe i egen barm og gøre os mere kendte, hvis andre har det på samme måde som dig :-)


Jan Adeltoft/12. januar 2017

15 views0 comments

Comments


bottom of page