Jeg er ked af at sige, men disse søde og veltalende mennesker, har ikke økonomisk baggrund for at styre vor kommune.
Her og nu har de besluttet at investere 100 mio. i 2020 og 113 mio. i 2021, fordi de næste år stiger børnetallet med ca. +20% og ældre over 80 år med +25%.
Jamen de tal har vi kendt i flere år og alligevel har de samme politikere taget 40 mio./år op af kassen alene de sidste 2 år til Almene boliger - ikke boliger til borgerne i Lejre, fordi de ville ikke lade lokale, seniorer, enlige få fortrinsret til boligerne, men derimod dem der står på boligselskabernes medlemsliste.
Hvis de samtidig ikke havde haft det hastværk med at godkende en masse byggerier på no-time, ville vi ikke have stået med de store anlægsinvesteringer og øgede driftsomkostninger.
Der mangler i den grad økonomisk ansvarlighed og 360 grader omhyggelige overvejelser, inden igangsætning, fremfor at gennemføre ideologiske felttog - medens de har magten.
Det værste er næsten at fordi man nu øger skole og institutionsbyggeri, bliver man nødt til at øge boligudviklingen endnu mere, så der kommer flere børn til kommunen.
Sorry, men det er facts og dette samtidig med at der findes mange fantastiske økonomer blandt vore borgere, men de bliver ikke involveret.
Jan Adeltoft/9. okt. 2019
Kommentare